Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Butikker blæser på forbud mod at sælge cigaretter til børn

Politikens testperson på 16 år kunne købe cigaretter i 18 af 20 butikker. Men det er reelt straffrit at bryde loven: I 2016 fik blot 2 butikker bøder for salg.

Regeringen har et nedskrevet mål om en røgfri generation, så ingen børn og unge ryger i år 2030. Men personer under 18 år kan uden problemer købe cigaretter, selv om loven klart forbyder butikker at sælge tobaksvarer til dem, skriver Politiken.

I en stikprøve, hvor Politiken tog en 16-årig gymnasieelev med til 20 tilfældigt udvalgte butikker, solgte 18 af butikkerne smøger til den mindreårige.

»Det hører ingen steder hjemme, at børn og unge stadig er i stand til at købe cigaretter ulovligt. Børn skal ikke ryge, og derfor skal loven selvfølgelig overholdes. Butikkerne må simpelthen tage ansvar, stramme op og blandt andet lære deres ansatte at bede om id«, lyder reaktionen til Politiken fra fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V).

Samtidig er det i praksis straffrit for butikker at sælge cigaretter til børn og unge, til trods for at Folketinget for nogle år siden fordoblede bødestørrelsen for netop at bekæmpe rygning i den målgruppe.

En aktindsigt hos Rigsadvokaten viser, at der i 2016 blot blev givet 2 bøder for overtrædelse af forbuddet mod at sælge cigaretter og andre tobaksvarer til mindreårige. Heller ikke i årene 2012-2015 var myndighederne med 5, 4, 6 og 5 bøder flittige med at håndhæve loven.

På Christiansborg vil både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti rejse sagen over for regeringen. Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) kalder det ifølge Politiken »beskæmmende, grotesk og forfærdeligt«:

»Grænsen på 18 år er meget velovervejet, fordi skadevirkningerne er så alvorlige, og fordi unge kaster sig skødesløst ud i livet. Jeg vil bruge al mit sundhedspolitiske krudt på at få gjort noget ved det her. Det kan simpelthen ikke bortforklares«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.