Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bureaukrati koster tid med børnene for pædagoger

Tre ud af fire af landets pædagoger mener, at de bruger for meget tid på at registrere og dokumentere deres arbejde. Problemstillingen er den samme hos en række andre faggrupper, viser ny undersøgelse.

Ifølge BUPL-formanden bruger mange pædagoger så meget at deres arbejdstid på bureaukratiske opgaver, at der er aktiviteter med børnene, man ikke har tid til. Foto: Claus Bech
Ifølge BUPL-formanden bruger mange pædagoger så meget at deres arbejdstid på bureaukratiske opgaver, at der er aktiviteter med børnene, man ikke har tid til. Foto: Claus Bech

Ifølge Elisa Bergmann, der er formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), er det ikke unormalt, at man i landets børnehaver må undlade at fejre et barns fødselsdag, fordi pædagogerne har for travlt med i stedet at udfylde tjeklister om børnenes trivsel, deres udvikling og sprog.

Tre ud af fire pædagoger og pædagogiske ledere i Danmark mener, at de bruger for meget tid på praktiske opgaver, administration og dokumentation, som ikke tjener noget pædagogisk formål.

Det viser det såkaldte Tillidsbarometer fra 2015, som er en undersøgelse blandt medlemmerne af BUPL af deres oplevelse af tillid, kontrol og bureaukrati i forbindelse med deres arbejde.

»Pædagogerne oplever, at de må gå på kompromis med mange af de ting, som giver mening. De dropper meningsfulde aktiviteter sammen med børnene, fordi de skal bruge tiden på en masse forskellige tjekskemaer,« siger Elisa Bergmann.

Hun mener ikke, at det giver mening at opstille en generel formel for, hvordan pædagogerne i landets børnehaver og institutioner skal arbejde. Der er forskel på institutioner, og der er især forskel på børnene og deres behov, siger hun.

Pædagogformanden mener, at pædagogerne bør fokusere på at bruge tid sammen med børnene, ikke på at udfylde bunker af dokumenter, som nogle gange alligevel »bare ender i en skrivebordsskuffe et eller andet sted«.

»Jeg har talt med pædagoger, som simpelthen bare copy-paster den samme tekst om forskellige børn, fordi de godt ved, at det er vigtigere at bruge deres arbejdstid sammen med børnene. Det er det, vi er uddannede til,« siger Elisa Bergmann.

Bureaukrati sluger arbejdstiden

Det er ikke kun pædagogerne, som oplever, at dokumentation, registrering og bureaukrati sluger mange arbejdstimer. Timer, der ifølge en ny undersøgelse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse (KORA) kunne bruges mere meningsfuldt.

KORA har gennemgået i alt 60 danske og udenlandske undersøgelser af effekterne af resultatbaseret styring inden for tre store velfærdsområder: Socialområdet, beskæftigelsesområdet og skoleområdet. Alle områderne har indført eksempelvis resultatplaner, målkort og tjekskemaer.

Foruden pædagogerne er socialrådgivere, lærere og skoleledere blandt de faggrupper, der ifølge undersøgelsen bruger for meget tid og for mange ressourcer på at leve op til måltal og krav om dokumentation og kontrol.

De store krav om dokumentation kan ifølge seniorforsker ved KORA Marie Østergaard Møller ramme de svageste børn, unge og udsatte borgere.

»Undersøgelserne viser, at resultatbaseret styring kan medføre, at de offentlige institutioner prioriterer de letteste klienter højest, fordi det er dem, det er mest enkelt at skabe målbare resultater for, mens klienter med tungere og mere komplicerede problemstillinger underprioriteres,« siger Marie Østergaard Møller.

Millioner timers dokumentation

FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. I flere undersøgelser har organisationen konkluderet, at deres medlemmer tilsammen bruger mere end 60 millioner timer årligt på dokumentation.

I gennemsnit beløber det sig til en time pr. arbejdsdag for hvert medlem, og det er ifølge FTF-formand Bente Sorgenfrey problematisk.

»Vi har ikke nødvendigvis noget imod dokumentation og registrering, og det kan give god mening at opstille forskellige overordnede mål. Men det er afgørende, at medarbejdere og borgere bliver inddraget, så målene er med til at forbedre den samlede kvalitet af arbejdet for eksempelvis en socialrådgiver, pædagog eller skolelærer,« siger hun.

Når en pædagog for eksempel bruger store dele af sin arbejdsdag ved skrivebordet med at udfylde forskellige skemaer, fjerner det ifølge Sorgenfrey fokus fra den kerneopgave, pædagogen har: at arbejde med børn og at sikre deres dannelse og udvikling.

Derfor er det for formanden helt centralt, at målstyring skal forbedre kvaliteten af forskellige velfærdsydelser. Hvis ikke medarbejderne i offentlige institutioner inddrages i bestemmelsen af, hvilke mål der giver mening, risikerer man, at målene ikke giver en bedre service for borgerne.

»Det handler om at se på medarbejdere som tænkende mennesker i stedet for at se dem som regneark,« forklarer hun.

I KL er formand Martin Damm (V) imod dokumentation for dokumentationens skyld, men han mener, at det er nødvendigt at opstille ensrettede mål, som de offentlige institutioner skal følge.

»Hvad er alternativet? Vi er nødt til at opstille nogle specifikke mål for, hvad de ansatte skal arbejde efter. Målstyring giver mest mulig frihed til den enkelte ansatte, og det er den styringsform, der giver mindst bureaukrati,« lyder det fra KL- formanden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.