Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

BUPL: Millioner til mere bevægelse er ikke nok

Pædagogerne fagforening glæder sig over 55 millioner støttekroner til mere bevægelse i folkeskolen, der falder på et tørt sted. Det er en start, men dog langt fra nok til at løse problemerne, understreger formanden.

Folkeskoleelever skal bevæge sig 45 minutter i løbet af skoledagen. Det er en af grundpillerne i folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien, men det er langt fra i alle klasser, at man formår at tænke bevægelsen ind i undervisningen.

Derfor vækker det glæde i pædagogernes fagforening, BUPL, at man i tirsdagens Politiken kan læse, at Trygfonden og A.P. Møller Fonden tilsammen vil give 55 millioner kroner til at sikre eleverne bedre bevægelse.

Men man skal dog ikke forvente, at 55 millioner bringer alt i den skønneste orden på landets godt 1.300 folkeskoler, påpeger BUPL-formand Elisa Bergman.

»Selvfølgelig er det langt fra nok til at sikre, at alt så bare kører på skinner herfra. Men jeg tænker, det kan støtte nogle gode projekter og løbe ting i gang nogle steder. Og forhåbentlig vil det så sprede sig som ringe i vandet,« siger hun.

Og der er plads til forbedring. Ifølge en undersøgelse, som BUPL lavede blandt godt 1.100 skole- og fritidspædagoger i januar 2015, svarede kun 40 procent ja til, at børnene på deres skole får de 45 minutters daglige bevægelse.

Der er simpelthen ikke forberedelsestid nok, forklarer Elisa Bergman.

»Alt for mange af vores medlemmer oplever, at der faktisk ikke er tid til at tænke det sammen med, hvad der ellers foregår i folkeskolen. Så det kan hurtigt blive til, at man sender børnene en tur rundt om skolen, for at man kan leve op til de der 45 minutter,« siger formanden.

Samtidig er andelen af pædagoger, der ikke inddrages i planlægningen af den undervisning, de selv indgår i, steget til en tredjedel siden efteråret, viser BUPLs undersøgelse.

Og det er et problem, hvis lærere og pædagoger ikke koordinerer og sammen planlægger, hvordan man sørger for meningsfuld bevægelse på skoleskemaet, mener Elisa Bergman.

»Hvis vi har bevægelse, som børnene ikke synes giver mening, så mister de motivationen. Det skal være sjovt, det skal være motiverende og noget, hvor de har hjernen og hjertet med. Det er først der, det i det hele taget giver mening at bevæge sig,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.