Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk politi efterforsker russisk dødsfald som drab

Ruslands efterforskningskomité vil samtidig indlede en efterforskning af nervegiftangrebet på eksspionen Sergej Skripals datter i Salisbury, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Britisk militær undersøger forholdene efter nervegiftangrebet i Salisbury, hvor Sergej Skripal og hans datter blev fundet forgiftet på en bænk. Nu efterforsker britisk politi en anden sag om russiske Nikolaj Glusjkov som drab.
Britisk militær undersøger forholdene efter nervegiftangrebet i Salisbury, hvor Sergej Skripal og hans datter blev fundet forgiftet på en bænk. Nu efterforsker britisk politi en anden sag om russiske Nikolaj Glusjkov som drab.

Det britiske politi meddeler ifølge Reuters, at russeren Nikolaj Glusjkovs død i Storbritannien nu vil blive efterforsket som drab. Hans død var ifølge politiet forårsaget af kvælning.

Glusjkov, der blev 68 år, arbejdede sammen med den afdøde russiske milliardær Boris Beresovskij.

Russiske efterforskere undersøger også Glusjkovs dødsfald.

Ruslands efterforskningskomité meddeler samtidig, at den indleder en efterforskning af nervegiftangrebet på den tidligere dobbeltspion Sergej Skripals datter i Storbritannien.

Komitéen, der tager sig af de alvorligste former for forbrydelser, er parat til at arbejde sammen med de britiske myndigheder, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Efterforskningskomitéen siger, at datteren til Sergej Skripal, Julia, er russisk statsborger.

En russisk efterforskningsekspert siger i en kommentar til britiske medierapporter, at det er muligt, at nervegiften kan være blevet anbragt i datteren Julias kuffert, inden hun forlod Moskva.

Næstformanden for den russiske antiterrorenhed Task Forces veteranforening, Alexei Filatov, der har fremsat udtalelsen, siger, at selv om nervegiften var i Julia Skripals kuffert, så betyder det ikke, at man kan drage konklusioner om, hvem der stod bag angrebet.

»Men jeg tror klart, at det er muligt at medbringe en kemiske gift i ens bagage,« siger han i en kommentar til en artikel i den britiske avis The Daily Telegraph.

Filatov siger, at giften kan være blevet udløst med en eller anden form for fjernkontrol.

Den russiske ekspert siger, at det ikke er værd at diskutere, hvem der er i stand til at fremstille en sådan nervegift.

»Nu om stunder er mange i stand til at fremstille giftige substanser,« siger han.

Ifølge den britiske avis er efterretningstjenester i London overbeviste om, at nervegiften var skjult i den 33-årige Julia Skripals bagage.

»Det formodes, at giften var skjult i tøj eller kosmetik eller en gave, som hun medbragte til sin far. Gaven blev åbnet i hans hus i Salisbury,« skriver The Daily Telegraph.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.