Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk bøn: Skab klarhed om Eritrea-rapport

De britiske myndigheder bruger den danske Eritrea-rapport til at afvise asylansøgere. Usikkerheden om rapporten er et stort problem i Storbritannien, mener uafhængig britisk vagthund.

De britiske myndigheder har i 2015 anvendt den danske rapport som en del af grundlaget for at afvise asylansøgere fra Eritrea, hvilket har medvirket til, at asylgodkendelserne til asylansøgere fra Eritrea er faldet fra 90 procent til 39 procent. Billedet er fra Calais, hvor menge eritreere venter på at slippe uset videre til Storbritannien.
De britiske myndigheder har i 2015 anvendt den danske rapport som en del af grundlaget for at afvise asylansøgere fra Eritrea, hvilket har medvirket til, at asylgodkendelserne til asylansøgere fra Eritrea er faldet fra 90 procent til 39 procent. Billedet er fra Calais, hvor menge eritreere venter på at slippe uset videre til Storbritannien.

De danske myndigheder bør trække den omstridte Eritrea-rapport tilbage eller skabe klarhed over, hvilken status den kritiserede rapport har i dag.

Sådan lyder opfordringen fra Laura Hammond, formand for britiske The Independent Advisory Group on Country Information – en uafhængig, offentligt finansieret vagthund, som rådgiver de britiske udlændingemyndigheder, Home Office, om landeinformation til brug i asylsager.

De britiske myndigheder har i 2015 anvendt den danske rapport som en del af grundlaget for at afvise asylansøgere fra Eritrea, hvilket har medvirket til, at asylgodkendelserne til asylansøgere fra Eritrea er faldet fra 90 procent til 39 procent.

Men rapporten er problematisk, påpeger Laura Hammond:

»Danmark bør gøre rapportens status mere klar – om den bliver brugt eller ej til at afgøre asylsager – eller trække rapporten. Det er meget svært at stole på den danske rapport, når det er klart, at dele af rapporten indeholder oplysninger, der er upålidelige,« siger Laura Hammond til Berlingske.

Styrelsen har erkendt problemer

For et år siden erkendte Udlændingestyrelsen herhjemme, at der var så mange problemer med den danske rapport, at myndighederne alligevel ikke ville sende eritreere hjem. Men formelt eksisterer Eritrea-rapporten stadig hos Udlændingestyrelsen.

»Da den danske rapport om Eritrea stadig er i det offentlige rum og ikke er blevet tilbagekaldt, har Storbritannien problemer med at tage afstand fra den. Den manglende klarhed om, hvordan de danske myndigheder ser på denne rapport, er et stort problem for andre lande,« siger Laura Hammond.

Allerede i sommeren 2015 kritiserede hun brugen af den danske rapport over for Home Office.

»Når vi i andre sager har rejst bekymring over brugen af kilder, har Home Office lyttet til vores kritik. I dette tilfælde har de været meget mere kategoriske og har insisteret på, at der ikke er nogen grund til ikke at bruge den danske rapport,« siger Laura Hammond.

En talsmand fra Home Office ønsker ikke direkte at forholde sig til kritikken, men oplyser til Berlingske, at deres landeinformation bygger på »omhyggelige og objektive« vurderinger fra en lang række kilder om situationen i Eritrea.

Udlændingestyrelsen har gentagne gange afvist at trække rapporten tilbage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.