Nomineret til årets dansker 2017

Brinkmann om Brinkmann: Pas på med din succes!

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidens mest efterspurgte kritiker af managementfilosofi, ja-hatte og hamsterhjul udtaler sig for første gang om Svend Brinkmann: »Han er tit i tvivl om alt muligt, og så spørger han mig til råds, men han gør sgu ikke rigtigt, hvad jeg siger.«

»Svend Brinkmann risikerer at blive en guru og mainstream eller et nyt koncept. Han er jo imod koncepter og lette løsninger og syvtrins-guides og alt det der. Når han så skriver noget, der bliver brugt på den måde, så er det faktisk besværligt.«

Inden Svend Brinkmann skal holde foredrag i auditoriet på Center for Specialundervisning i Holbæk for 100 medlemmer af kommunens HK-klub, har vi sat os på bageste række.

Han har, uden forbehold, indvilget i at forholde sig til sig selv som fænomen, tendens, orakel. I tredje person.

»For Svend Brinkmann gør ofte det, han bliver bedt om. Han er faktisk utroligt velopdragen,« som Svend Brinkmann siger om Svend Brinkmann.

Foredraget, med afsæt i hans bog fra 2014, »Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang«, har været planlagt i halvandet år og kostet omkring 25.000 kr. Den tid og pris giver man i dag overalt i landet hellere end gerne for at høre tidens mest efterspurgte, Svend Brinkman – fritænker og guru til Rasmus Modsat og samfundskritiker, den lille dreng i »Kejserens nye klæder«, eller hvad han ellers er blevet kaldt, og psykologiprofessor – diagnosticere samfundet og danskerne.

Det var med bogen »Stå fast« (2014), at han blev verdensberømt i Danmark. Bogen solgte 80.000 eksemplarer og er oversat til ti sprog.

»Den bog er sådan et monster, Svend Brinkmann har skabt – nej, monster er for dramatisk. Den er bare noget, der er større end ham selv. Måske en stor bjørn, der er svær at styre, men som folk gerne vil se danse ...«

Med »Ståsteder« (2016) og »Gå glip« (2017) cementeret han sin rolle som en af samfundsdebattens mest præcise stemmer.

Han stritter ikke imod betegnelsen af sig selv som fænomen og smiler selv af, at Brinkmannisme i 2015 blev nomineret til årets ord i P1. Og ingen af os andre blev vel overraskede, da han samme år fik DRs Rosenkjærprisen for formidling af et svært tilgængeligt videnskabeligt emne.

Han er fast mand i Politikens spalter, optræder ofte i medierne generelt, og han har sit eget radioprogram, der selvfølgelig blot hedder »Brinkmann på P1«. Intet om indholdet. Navnet sælger varen. Og selvfølgelig sælger hans bøger i titusindvis, og han har små 75.000 følgere på Facebook.

Hvorfor tror du, det er et problem for Svend Brinkmann, at han næsten er blevet et koncept?

»For så risikerer han at blive et symptom på det, han forholder sig kritisk til. Jeg er sikker på, at han har det ambivalent med det. Der er både noget kildrende forførende i det, og så er der problemet med, hvordan han bevarer sin integritet.«

Hvordan gør han det?

»Jeg tror, han taler med sine venner og kolleger om det. Han forsøger at få ærlige synspunkter fra folk, han stoler på, om, hvordan han agerer. Men det er lidt svært, for han kender ikke så mange, der har prøvet det, han har de sidste tre-fire år med at blive så hurtigt hipet og blæst så meget op og få så mange følgere og blive guruficeret. Jeg har endda set ham præsenteret som en akademisk rockstjerne.«

Nogle kunstnere og popstjerner, der bliver hurtigt berømte, har svært ved at håndtere det – har Svend Brinkmann det også sådan?

»Det er jeg nok for tæt på ham til at kunne vurdere. Men han er trods alt i begyndelsen af 40erne, han har en familie med tre børn på ni, 12 og 15 og en hustru, han elsker. Det giver ham en stabilitet og disciplin i tilværelsen, som adskiller sig fra, uden sammenligning i øvrigt, Nicklas Bendtner eller en rockstjerne.«

Efter at Svend Brinkmann udgav »Gå Glip – om begrænsningens kunst i en grænseløs tid« tidligere i år, er han blevet kritiseret for ikke selv at leve op til sine egne råd til danskerne om at træde ud af hamsterhjulet, prioritere pauser og eftertænksomhed.

»Svend Brinkmann ser det som et symptom på, at samfundskritikken er blevet svær.«

Siger han det?

»Ja. At det ikke bør handle om, hvad forfatteren gør, men om nogle fænomener, vi skal diskutere. Det står han ret fast på. Privat har han da fortalt mig, at han går glip af en masse ting, og at han for eksempel de fleste ugedage er hjemme, når børnene kommer fra skole. Det har han ikke gjort så stort et nummer ud af, netop fordi diskussionen ikke skal handle om personen eller det private.«

Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: Søren Bidstrup
Foto: Søren Bidstrup

Ifølge Svend Brinkmann har Svend Brinkmann undret sig over, at det lige var med bogen »Gå glip«, at medierne gik efter manden i stedet for efter bolden.

Hans forrige bog »Ståsteder« handlede om etik, kærlighed og tilgivelse. Her blev han ikke spurgt, hvor tit han selv tilgiver, elsker eller opfører sig værdigt over for andre.

Har han fortalt dig, hvorfor han tror, det forholder sig sådan?

»Nej, men nu du spørger, så vil jeg gætte på, på hans vegne, at det netop skyldes, at hans popularitet er blevet endnu større, og udbredelsen af hans synspunkter er blevet endnu større. Og så bliver han angrebet.«

Hvad er Svend Brinkmanns største udfordring?

»Måske er det ikke at blive forført af sin egen succes. Han er jo bredt formidlende i mange genrer. Hvad er spillereglerne på Twitter, Facebook, i radioen, i avisen, på TV? Og så er der de videnskabelige artikler, han skriver for at leve op til sine forpligtelser som professor på et universitet. Og der ved jeg, at han synes, at en af hans største udfordringer er at være tydelig både over for sig selv og andre med, hvornår han skriver i den ene, den anden, den tredje eller fjerde genre. Det dur jo ikke, at en professor i psykologi ALENE bliver identificeret med noget, han har skrevet på Twitter med 140 tegn, vel. Der er en udfordring for ham i at holde de genrer adskilt.«

Svend Brinkmann fortæller, at han flere gange har set, at en Svend Brinkmann-opdatering på Facebook om formiddagen har resulteret i, at Deadline eller Debatten på DR2 ringede til ham over middag og ville have ham i studiet om aftenen.

Svend Brinkmann hæver stemmen.

»PÅ GRUND AF EN FACEBOOK-OPDATERING! Som han har lavet, fordi han er en BORGER, der interesserer sig for samfundet, og som ikke har noget at gøre med hans professortitel eller forskningsekspertise.«

Hvis det er hans udfordring, hvad er Svend Brinkmann så virkelig god til?

»Det handler om flid. Folk, der lykkes med noget, laver typisk meget. Og så er der bare større sandsynlighed for, at noget af det, de laver, slår an og kan bruges til noget.«

Det lyder som om, han skyder med spredehagl for at være sikker på at ramme skiven?

»I en forstand er det jo rigtigt, for han har jo skrevet rigtig meget. Jeg har endda læst noget af det, som ikke slog an, og som ikke solgte noget, og bøger, han har udgivet på kommercielle forlag, som er blevet makuleret. Men hvis han ikke havde lavet dem og skrevet så meget, så tror jeg ikke, han var lykkedes med at formulere noget, der interesserede så mange mennesker.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.