Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Brexit vil sætte brand i dansk EU-debat

En række svære sager står i kør for de danske politikere, efter det britiske »leave«. Europol, børnecheck og Danmarks tilknytning til EU. Og dertil de økonomiske skadevirkninger.

Når chokket har lagt sig på Christiansborg, vil politikerne kigge ind i en ny virkelighed, hvor  det britiske »leave«  ikke kan undgå at genstarte debatten om Danmarks placering i EU.

I første omgang skal regeringen forsøge at begrænse de økonomiske skadevirkninger. Dernæst vil statsminister Lars Løkke Rasmussen blive tvunget til i den kommende tid at tage stilling til den helt overordnede danske kurs i EU-politikken, og her får Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, en dansk nøglerolle i det spegede spil, der nu går i gang om briternes tilknytning til EU.

Alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten er ganske vist enige om, at Danmark ikke skal gennemføre en afstemning om udmeldelse, som den briterne lige har haft. Men resultatet i Storbritannien rejser en byge af spørgsmål, som vil komme på den danske politiske dagsorden alt efter, hvad briterne sammen med EU beslutter sig for, at der nu skal ske: En egentlig udmeldelse, nye forhandlinger, nye særaftaler eller andet. Skal Danmark følge briterne helt eller delvist i den proces, der nu går i gang? Og er det overhovedet muligt?

Med briternes nej, forsvinder den særaftale, som briterne fik i februar og som blandt andet betyder, at landene har mulighed for at indtægtsgraduere børnechecken alt efter, i hvilket land arbejdstageren har sine børn. Det betyder, at en rumæner, der arbejder i Danmark, ikke ville kunne sende en børnecheck hjem til Rumænien af samme størrelse som den, hans danske kolleger får til deres børn i Danmark. Det er en sag, som er en af Lars Løkke Rasmussens højest prioriterede, og han og Danmark var i februar med til at presse på for at få reglerne om børneydelse til at gælde for alle lande i EU. Den sag vil der utvivlsomt komme et pres på regeringen for at løse.

Dernæst har Danmark et vigtigt udestående omkring det retlige forbehold og Europol. Med det britiske nej er det næsten utænkeligt, at Danmark i løbet af sommeren og det tidlige efterår kan få en parallelaftale, som nej-partierne lovede ved folkeafstemningen i december. Det betyder, at Danmark ryger ud af Europol-samarbejdet til maj næste år - helt ud. En ny dansk folkeafstemning kommer næppe på tale, før der er fundet en løsning for Storbritannien, og det kan tage år.

Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, har allerede sagt, at Danmark bør følge briterne tæt i en videre proces. I første omgang vil regeringen som alle andre afvente, hvad briterne selv mener, der skal komme ud af nej’et, men så snart der kommer en afklaring, vil den danske regering blive tvunget til at tage stilling til, hvor langt vi skal følge briterne, og om nye EU-spørgsmål skal sendes til afstemning. Udenrigsminister Kristian Jensen har sagt, at det fortsat er Danmarks mål at være tæt på kernen i EU, men det standpunkt kan hurtigt komme under pres. Og uenighederne i blå blok omkring EU-politikken kan blive en af de største knaster i Lars Løkke Rasmussens regeringstid.

Både Venstre og Socialdemokraterne har på det seneste signaleret en lidt mere EU-kritisk kurs. EU bør koncentrere sig om færre og mere fokuserede opgaver. Og den hårde debat om indvandrere, flygtninge og vandrende arbejdstagere, som var en afgørende faktor i den britiske afstemning, ligner på lange strækninger den debat, der der har været i Danmark. Danskerne er ganske vist ikke helt så EU-skeptiske, som briterne, men får David Cameron eller en by britisk premierminister har forhandlet sig frem til nye særordninger, der eksempelvis begrænser sociale ydelser til vandrende arbejdstagere, så vil der med sikkerhed rejse sig et krav fra dansk Folkeparti og andre om, at Danmark skal have det samme.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.