Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bred kritik af »Historien om Danmark« for at være for rød: Jeg bliver faktisk vred over, at DR ikke har lært af Bornedal-affæren

»Historien om Danmark« er, i takt med, at den har bevæget sig op gennem historien fra vikingetiden og middelalderen til modstandsbevægelsen og Den Kolde Krig blevet skudt i skoene, at den er for ensidig. Især historikerne har i sagens natur en mening om DR-programmet.

Historien om Danmark afsnit 10 Jens Otto Krag ved skrivebordet. Politiken i forgrunden
Historien om Danmark afsnit 10 Jens Otto Krag ved skrivebordet. Politiken i forgrunden

Det siger næsten sig selv, at når nogen sætter sig for at fortælle Danmarks historie, kommer der ballade. For hvem har ret til at definere, hvordan historien egentlig skal skrives? Hvad skal fremhæves, og hvad skal ikke?

Det fik Berlingskes anmelder, Bent Blüdnikow, til at give seneste afsnit af »Historien om Danmark« én stjerne i gårsdagens avis. Han har bl.a. kritiseret det, han kalder »heltebeskrivelsen af Inger Merete Nordentoft« (socialdemokraten, som i udsendelsen beskrives som medlem af modstandsbevægelsen, og som meldte sig ind i Kommunistpartiet efter krigen, red.), at der i afsnittet ikke blev nævnt nogen borgerlige frihedskæmpere, og at æren for Den Kolde Krigs afslutning tilfalder Sovjets Mikhail Gorbatjov, og ikke USAs Ronald Reagan.

På Facebook har der været en del polemik om udsendelsen – bl.a. har historiker Dino Knudsen skrevet: »Nu mangler vi bare, at Ingolf Gabold kommer på banen og afslører, at det er intenderet kulturkamp fra DRs side«, mens en anden historiker, Jes Fabricius Møller, skrev:

»Jeg bliver faktisk lidt vred over, at DR ikke har lært mere af Bornedal-affæren«.

Det samme mener lektor i historie på RUC, Claus Bundgård Christensen, som selv har medvirket i ni afsnit af »Historien om Danmark«.

»Jeg må sige, jeg er forbløffet over hældningen. De to gennemgående helte i sidste afsnit var en senere socialdemokratisk statsminister og en kommunistisk lærerinde, mens det borgerlige Danmark blev repræsenteret af hende, der løb rundt med skåneærmer,« siger Claus Bundgård Christensen.

Kulturordfører i Venstre, Britt Bager – som understreger, at hun ikke har set det omtalte afsnit, men de fleste andre – er ikke så forarget.

»Jeg vil egentlig gerne rose DR for at lave en satsning, og så kan det godt være, at der er et par svipsere i ny og næ, men det vil jeg hundrede gange hellere leve med, end at de sender de samme ting 11 år i træk,« siger Britt Bager.

»Der er tale om et fortælleteknisk greb«

Claus Bundgård Christensen mener, at serien nok ville se lidt anderledes ud, hvis den var tilrettelagt af en faghistoriker.

»Jeg vil ikke afvise, at Jens Otto Krag skulle være med som gennemgående person, men jeg havde helt sikkert fravalgt lærerinden Nordentoft. Det var et fejlgreb, der er som at smide benzin på bålet. Kvinden var jo kommunist – men jeg havde fravalgt hende, fordi hun simpelthen ikke var relevant i forhold til, hvor meget energi der blev brugt på den sag,« siger Claus Bundgård Christensen.

 

Redaktør på »Historien om Danmark«, Ane Saalbach, forklarer:

»Nordentoft er bl.a. med, fordi hun repræsenterer et syn på kvinder, som er meget anderledes, end i dag. Det var en kæmpe skandale, at en skoleleder var gravid uden for ægteskabet, og der kunne vi trække en linje op til i dag. Vi ville gerne fortælle om kvinders situation, men når man skaber en serie som denne, gælder det om at fortælle historien, uden at fortælle de samme historier, som man har hørt mange gange før – for eksempel omkring den gryende kvindebevægelse.«

Til Bent Blüdnikows kritik af, at Christian X i forrige afsnit af »Historien om Danmark« læste Politiken og ikke de aviser, der stod kongen politisk nær, siger Ane Saalbach:

»Kongen var bredt orienteret, og læste alle aviser. Når vi valgte Politiken i den scene, er det fordi, vi ville have en historie i historien – og på for­siden af avisen er der en artikel om, at Titanic er gået ned. Det var altså en ekstra gave til den opmærksomme seer. Og helt lavpraktisk var den historie bare lettere at se, end på de andre avisers forsider. Mange ting spiller ind, når man fortæller historier på TV. Det er vigtigt, at vi holder folk fanget i den gode fortælling.«

Der er stadig mange seere til »Historien om Danmark« – over en million til hvert afsnit – på trods af polemikken. Det er ikke nogen overraskelse, at serien har skabt debat, mener Britt Bager.

»DR skal meget mere, fordi man har statsstøtte i ryggen, så selvfølgelig er der altid nogle, der ikke mener, at det bliver gjort rigtigt. Men jeg stiller mig ikke op i koret, der kritiserer, for »Historien om Danmark« er for den største dels vedkommende oplysende, dannende og nyskabende – det er lige den slags TV, vi går og skriger efter. Så jeg kan godt klare, at der skydes lidt forkert engang imellem,« hun.

Og Claus Bundgård Christensen er lidt enig: »Midt i al kritikken skal man som fagperson glæde sig over – også som borgerlig debattør – at en historieserie i den grad er lykkedes med at samle Danmark.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.