Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brandmand tiltalt for 33 brande: Risikerer forvaring

34-årig deltidsbrandmand anklages for at stå bag 33 brande, der opskræmte lokalområde. Han nægter sig skyldig.

En 33-årig deltidsbrandmand mand fra Fjerritslev er tiltalt for at stå bag 33 brande. Blandt andet en brand på Thistedvej i Fjerritslev, hvor en 89-årig kvinde måtte reddes ud. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)
En 33-årig deltidsbrandmand mand fra Fjerritslev er tiltalt for at stå bag 33 brande. Blandt andet en brand på Thistedvej i Fjerritslev, hvor en 89-årig kvinde måtte reddes ud. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)

Det skabte frygt og uro, da en stribe af påsatte brande hærgede Fjerritslev-området sidste efterår.

Stråtækte huse, halmballer og naturområder brød i brand, og politiet mente, at brandene var påsatte.

Ved en af brandene blev en 89-årig kvinde reddet ud i sidste øjeblik, inden huset blev opslugt af flammer.

Onsdag begynder det retlige efterspil ved Retten i Hjørring.

Her er en 34-årig mand tiltalt for 33 tilfælde af brandstiftelse fra april til november sidste år.

Den tiltalte bijobbede på det pågældende tidspunkt som deltidsbrandmand.

»En person var ved at brænde inde, og det gør det til en meget alvorlig sag,« siger specialanklager Kim Kristensen, Nordjyllands Politi.

»Flere af de øvrige forhold handler også om brande i beboelse og har medført store skader,« siger han.

Samlet set er der ifølge anklageskriftet sket skader for 20,7 millioner kroner.

Manden blev anholdt i november sidste år, efter at politiet havde offentliggjort en optagelse fra et overvågningskamera.

En dommer fandt grundlag for at varetægtsfængsle manden, der i første omgang blev sigtet for 23 brande.

Politiets efterforskning førte til, at sigtelsen blev udvidet med yderligere ti tilfælde af brandstiftelse.

Hvis den tiltalte findes skyldig, kan det ifølge anklageren komme på tale med en af lovens strengeste sanktioner - forvaring.

»Vi er ved at undersøge, om der er grundlag for at nedlægge påstand om forvaring,« siger Kim Kristensen.

Den tiltalte nægter sig skyldig.

»Han ser frem til at fortælle sin version af sagen,« siger forsvarsadvokat Jens Christian Christensen.

Han afviser, at det kan komme på tale med forvaring, hvis hans klient findes skyldig.

»Det berettiger de lægelige undersøgelser slet ikke til,« siger forsvarsadvokaten uden på nuværende tidspunkt at kunne uddybe nærmere.

Det er ikke første gang, at en brandmand er på anklagebænken i en sag om brandstiftelse.

I september blev en 38-årig brandmand ifølge Herning Folkeblad dømt for at have stukket ild til blandt andet en bil, containere og træpaller.

I 2013 blev en 26-årig frivillig brandmand dømt for at have anstiftet syv brande i Haderslev og omegn.

Der er afsat otte retsdage til sagen, og der ventes dom 21. november.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.