Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brandfolk har fundet livløs mand i udbrændt villa

En voldsom brand har søndag morgen hærget en villa i Herlev ved København.

En mand er fundet livløs i en villa i Herlev, der søndag morgen blev raseret af en voldsom brand.

Politiet fik alarmen om brand i en villa på Snedronningevej i Herlev klokken 08.18.

- Vidner fortalte, at en mand var kommet ud af villaen og havde råbt til dem: "Ring 112, ring 112". Derefter løb han ind i villaen igen - muligvis for at redde et eller andet, fortæller vagtchef Lars Guldborg fra Københavns Vestegns Politi.

Huset stod i lys lue, da politi og brandvæsen nåede frem. Da det lykkedes brandfolkene at få bugt med flammerne, fandt man en ældre mand liggende livløs i huset.

Han er ikke identificeret med sikkerhed, men politiet formoder, at der er tale om husets beboer.

Politiet kender søndag formiddag ikke årsagen til branden, men umiddelbart tyder intet på, at der er noget mistænkeligt ved den.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.