Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brand i politibygning var sandsynligvis påsat

Politiet kan ikke fastslå brandårsag og formoder, at storbrand hos Rigspolitiet var påsat. En mand efterlyses.

Politiet kan ikke fastslå brandårsag og formoder, at storbrand hos Rigspolitiet var påsat. En mand efterlyses.
Politiet kan ikke fastslå brandårsag og formoder, at storbrand hos Rigspolitiet var påsat. En mand efterlyses.

Trods omfattende tekniske undersøgelser har politiets brandteknikere ikke kunnet fastslå, hvordan en storbrand i Ejby ved Glostrup opstod 9. februar.

Branden raserede en bygning under opførelse. Bygningen skal huse Rigspolitiets nye kriminaltekniske center.

»Man har fastslået, at arnestedet var et teknikrum i kælderen. Men det er overvejende sandsynligt, at det ikke var en teknisk fejl, der var årsagen«, fortæller efterforskningsleder Svend Foldager.

Dog har brandteknikerne ikke fundet nogle soleklare tegn på, at branden skulle være påsat.

»Der er ikke fundet spor efter brandbare væsker. Så havde vi ikke været i tvivl. Men man kan jo antænde en brand på mange måder«, siger Svend Foldager.

I forbindelse med branden efterlyser politiet en mand. Indtil videre betegnes han som »et vidne«.

»Det vil være forkert at tale om en mistænkt, når vi ikke er sikre på, hvad årsagen til branden har været«, siger Svend Foldager.

Den efterlyste er set løbe fra området omkring tankstationen Ingo på Ejby Industrivej 111. Han løb direkte mod Rigspolitiets nye bygning og ind gennem håndværkernes adgang i bygningens sydvestlige hjørne.

Ifølge Svend Foldager var der fri adgang til teknikrummet, hvor branden opstod.

»Der var ikke nogen døre i bygningen«, lyder det fra efterforskningslederen.

Et vidne har givet et signalement af den efterlyste mand. Han er mellem 170 og 175 centimeter høj. Han er bred af bygning, men ikke nødvendigvis muskuløs.

Den efterlyste blev set iført en sort strikhue og et sort tørklæde, som dækkede underansigtet, en taljelang, sort jakke og sorte joggingbukser med elastik ved anklerne.

Politiets gennemgang af videomateriale har vist en person, der løb i området klokken 17.18. Vedkommende løb ad Ejby Industrivej til Ringvejen, som han passerede for derefter at forsvinde ind i et villakvarter nordvest for Nordre Ringvej.

Politiet vil gerne have hjælp til at identificere den unge mand, da han kan have vigtige oplysninger i sagen.

Politiet vil derfor gerne tale med vidner, der bemærkede noget usædvanligt 9. februar i tidsrummet fra klokken 17 til 17.25 nær Ejby Industrivej 125.

Det er på denne adresse, at den brandhærgede bygning ligger. Bygningen var under opførelse op til branden, og det var meningen, at et nyt kriminalteknisk center skulle placeres på stedet.

En række af Rigspolitiets andre afdelinger - blandt andet Nationalt Efterforskningscenter- har også til huse på Ejby Industrivej.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.