Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brændte koran og blev anklaget for blasfemi: Nu kræver advokat sagen droppet

Det bebudede farvel til blasfemiparagraffen bør betyde, at anklageren opgiver sagen mod en 42-årig mand, der er anklaget for at overtræde netop den paragraf, fordi han afbrændte koranen. Det mener mandens advokat, der har bedt om at få første retsmøde aflyst.

En mand er tiltalt for at have afbrændt Koranen. Det er den første sag, der er rejst efter paragraffen siden 1971. Arkivfoto. Scanpix/Erik Refner
En mand er tiltalt for at have afbrændt Koranen. Det er den første sag, der er rejst efter paragraffen siden 1971. Arkivfoto. Scanpix/Erik Refner

Blasfemiparagraffen har været et politisk slagsmål i blå blok. Ikke på højde med Landbrugspakken og topskatten, men dog et slagsmål.

Venstre ønskede indtil tirsdag som det eneste parti i blå blok at bevare paragraffen. Efter flere interne diskussioner har Venstre på et gruppemøde tirsdag ændret holdning og ønsker nu også at afskaffe den omdiskuterede paragraf, der har eksisteret siden 1866. Dermed kan en samlet VLAK-regering stemme for at fjerne straffelovens paragraf 140 og forbuddet mod at forhåne religioner.

Ordlyden af paragraffen er som følger:

»Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«

Paragraffen er blevet aktuel igen, da Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi i slutningen af februar tiltalte en 42-årig mand for blasfemi ved at afbrænde koranen. Men den tiltale bør Anklagemyndigheden droppe, mener den tiltaltes advokat, Rasmus Paludan:

»Den her sag blev rejst, fordi anklagemyndigheden vil vide, om den her paragraf har lovvirkning, og så giver det ikke mening at føre en sag ud fra en lov, som Folketinget har afskaffet - eller forventes at afskaffe.«

Det var første gang siden 1971, at der blev rejst tiltale efter blasfemiparagraffen. Det til trods for, at en kunstner i 1997 brændte en bibel af.

»Tænk på jeres nabo, det stinker, når den brænder«

Den 42-årige mand har siden den 22. februar været tiltalt efter blasfemiparagraffen for at afbrænde koranen. Afbrændingen delte manden i en video i en offentlig gruppe på Facebook den 27. januar 2015 med ordene:

»Tænk på jeres nabo, det stinker, når den brænder.«

Om den forventede afskaffelse af paragraffen vil have konsekvenser for mandens retssag, har Anklagemyndigheden ikke kommeteret på. Men på Twitter skriver Rigsadvokaten:

»Om konkret blasfemisag: Anklagemyndigheden vil snarest vende tilbage med oplysning om konsekvenserne af en straffelovsændring.«

Selvom paragraffen afskaffes, kan tiltalen godt bevares, da paragraffen fandtes på gerningstidspunktet.

Rasmus Paludan forstår godt, at Anklagemyndigheden skal bruge tid til at beslutte, om sagen stadig skal prøves ved retten, men han har bedt om, at første retsmøde, der er planlagt i næste uge, aflyses:

»Anklagemyndigheden må finde ud af, hvad de vil i samarbejde med Statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten. Jeg vil blive overrasket, hvis der kom en udmelding lige med det første. Men når justitsministeren, der er landets øverste anklager, stemmer for at ophæve en lov, så giver det ikke mening, at hans underordnede, som er Rigsadvokaten, Statsadvokaterne, Anklagemyndigheden og i sidste ende politiet, fører en sag på baggrund af den lov.«

Hvad nu hvis jeg kører for hurtigt på en vej, og dagen efter bliver hastigheden sat op, så jeg ikke længere vil kun blive straffet for samme forseelse. Så skal jeg vel stadig betale min bøde?

»Det mener jeg ikke, at du kan sammenligne. Med blasfemiparagraffen har vi jo at gøre med en lov, der ligger langt tættere på det, du kan kalde politik, end jura. Og hvis anklagemyndigheden udelukkende har rejst tiltalen for at finde ud, om bestemmelsen kunne bruges, mener jeg, at det er en helt anden sag.«

»Man kan under visse situationer få en dom, selvom loven er blevet ophævet sidenhen, men anklageren skal arbejde efter det, der hedder opportunitets-princippet. Det vil sige, at de skal bruge deres ressourcer dér, hvor de har mest mulig effekt. Og jeg mener, at anklagemyndigheden kan bruges deres ressourcer bedre, end ved at gøre det ved at føre sag efter en paragraf, som Folketinget har afskaffet.«

Ofte debateret

De øvrige regeringspartier, Liberal Alliance og De Konservative, har længe talt for at afskaffe paragraffen. Men da et lovforslag fra Enhedslisten om at fjerne blasfemiparagraffen, der ventes vedtaget fredag, blev førstebehandlet i folketingssalen, forklarede justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at der kan være en sikkerhedsrisiko, hvis Danmark afskaffer forbuddet mod blasfemi. For eksempel i form af risiko for terror mod danske ambassader.

»Der vil være risiko for, at politiske og religiøse ledere vil kunne udlægge beslutningen som et religions fjendtligt signal,« sagde ministeren ifølge Ritzau.

I 2015 behandlede Straffelovrådet herhjemme paragraffen, og på den baggrund fandt den daværende regeringen det ikke nødvendigt at stille forslag om at ophæve forbuddet mod blasfemi. Det var under den daværende, socialdemokratiske, justitsminister Mette Frederiksen.

Ifølge Ritzau ønsker Socialdemokratiet stadigvæk ikke at afskaffe paragraffen.

I deres redegørelse pegede Straffelovrådet på, at blasfemiforbuddet ikke er til hinder for skarp kritik af religioner og religiøse dogmer. Vælger man derimod at afskaffe forbuddet, vil det til gengæld betyde, at der vil kunne forekomme offentlige afbrændinger af hellige bøger som Bibelen eller Koranen, som myndighederne ikke vil kunne gribe ind overfor, lød det i redegørelsen.

Det er en ny redegørelse om international blasfemilovgivning, der var tydelig i argumentationen for afskaffelsen af paragraffen, der var udslagsgivende for Venstres beslutning om også at ønske paragraffen afskaffet:

»En væsentlig årsag har været at få undersøgt, hvordan det er gået i andre lande. Den undersøgelse fik vi for nogle dage siden, og jeg må sige, at den frygt, man kunne have for, hvordan det er gået i andre lande, har været uberettiget. Når man så spørger, om man skal opretholde en indskrænkning i ytringfriheden, har vi fundet, at det skal man ikke,« forklarede Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, tidligere tirsdag til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.