Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bornholmerne er de tryggeste danskere – så længe det varer

Næsten alle mennesker på Bornholm er trygge. Men noget nyt har forstyrret natteroen.

ARKIVFOTO. Ungt par spiser og nyder udsigten over Gudhjem med den lille havn Nørresand i baggrunden.
ARKIVFOTO. Ungt par spiser og nyder udsigten over Gudhjem med den lille havn Nørresand i baggrunden.

Sammenlignet med alle de riger og lande, vi omgiver os med, har Danmark nogle af de tryggeste borgere. Og af alle trygge danskere er bornholmerne de tryggeste.

Det har de været gennem flere år, viser Politiets Tryghedsindeks for 2016, der blev offentliggjort op til jul.

Danskernes tryghed og tillid til myndigheder og hinanden er berømmet. Selv en modernisering af den offentlige sektor kalder vi for en tillidsreform.

Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen satte i sin grundlovstale i 1999 billede på danskernes ukrigeriske og tillidsfulde nationalkarakter:

»Det er sjældent, man ser en dansker med en kniv i den ene hånd, uden at der er en gaffel i den anden.«

Det er fjerde gang, at Rigspolitiet måler vores tryghed på områderne »tryghed i nabolaget« og »tillid til politiet«.

Tryghedsindekset er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som mere end 11.000 deltog i.

Hele 96,7 pct. af bornholmerne føler sig trygge i deres boligområde. På landsplan er tallet 89,1. Til sammenligning er 81,8 pct. af folk på Københavns vestegn trygge. Det er det laveste antal trygge borgere i en dansk politikreds. Og måske skulle betjentene i Midt- og Vestsjællands politikreds arbejde lidt på servicen, eller måske skulle borgerne stramme sig an på de kanter. Her har kun 75,3 pct. tillid til politiet.

Efter at Rønnes socialdemokratiske borgmester, Winni Grosbøll, spontant har udbrudt »Dejligt!« om bornholmernes topplacering i tryghedsindekset, nuancerer hun det. Godt nok er Bornholm placeret langt ude i Østersøen og »relativt forskånet for røverbander og optøjer«, som hun siger.

»Trygheden baserer sig på en stor grad af sammenhængskraft, og når den sammenhængskraft bliver udfordret, så kan du potentielt udfordre trygheden og tilliden.«

Med det mener Winni Grosbøll bl.a., at øens asylcenter, der med fuldt hus bebos af 700 asylsøgere, har pillet ved øboernes tryghed.

»Det, tror jeg, har udfordret bornholmerne men ikke så meget, at vores tryghedsfølelse er blevet dårligere, og kriminaliteten er heller ikke steget. Men det har givet debat på øen.«

Heller ikke den hollandske højrepolitiker Geert Wilders’ besøg på Folkemødet i sommeren 2015 med stort politiopbud og terrorfrygt til følge, mener Winni Grosbøll har introduceret bornholmerne for utrygheden.

»Nej, det var jo en ekstraordinær situation,« siger hun.

Når malingen på skønmaleriet af bornholmernes danmarksberømte tillidsfuldhed og tryghed er tørret, er der noget, vi alle skal passe på. Det mener tillidsekspert og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen. Til Berlingske advarede han i Berlingske i 2015:

»Hvis man tager tilliden for givet, så er der en fare for, at den forsvinder.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.