Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmesterposten forhindrer samarbejde mellem V og K, mener Ulrik Wilbek

Ulrik Wilbek havde ikke lavet en aftale med socialdemokraterne på forhånd, men op mod valget har de konservative været svære at tale med, og når to partier går så voldsomt efter en borgmesterpost, kan det blive svært at samarbejde bagefter, mener Viborgs nye borgmester

Venstres Ulrik Wilbek orienterede kort før klokken 03 natten til onsdag at han bliver ny borgmester i Viborg efter valgnatten på Viborg Rådhus efter Regions- og Kommunalvalget 2017, tirsdag d. 21. november 2017.
Venstres Ulrik Wilbek orienterede kort før klokken 03 natten til onsdag at han bliver ny borgmester i Viborg efter valgnatten på Viborg Rådhus efter Regions- og Kommunalvalget 2017, tirsdag d. 21. november 2017.

7.537 personlige stemmer fik Ulrik Wilbek, der allerede har præsenteret sig selv som Viborgs nye borgmester.

Håndboldlegenden har foreløbigt forenet Venstres 10 mandater med Socialdemokratiet 9 mandater, og Dansk Folkepartis to mandater og så er det op til kommunens øvrige partier, om de vil være med.

»Det var de tre partier, der kunne tilslutte sig det politiske indhold. De andre vil sove på det,« siger Ulrik Wilbek

»Vi ændrer på udvalgsstrukturen, og det melder vi ud senere, for vi vil gerne fortælle det til vores egne medlemmer først. Men jeg kan sige, at det ikke handler om, at der bliver flere ben til de andre partier. Der bliver faktisk færre,« fortæller Ulrik Wilbek.

Hvad handler den politiske aftale med S og DF om?

»Ungdomsarbejdsløshed bliver en del af den politiske aftale, og det gør handicap og psykiatri også.«

En kommune uden motorvej

Du talte op til valget om en motorvej. Er den en del af aftalen?

»Det koster os ikke nogen penge at sige, at vi gerne vil have en motorvej,. Vi er i gang med en linjeføringsundersøgelse, som først er færdi i 2019, og der sker ikke noget før, men vi skal lægge pres på Christiansborg. Det er vi enige om,« siger Ulrik Wilbek.

Du er kendt ansigt i offentligheden. Tror du, at det gør en forskel, når du skal lægge pres på Christiansborg?

»Jeg tror ikke, at der er nogen som helst af de 98 borgmestre, er ikke vil gøre deres indflydelse gældende, og det gæler også for mig.Hvorvidt  mit kendte ansigt giver mig fordele ved jeg ikke.«

Men hvis alle borgmestre gør deres indflydelse gældende, hvordan er det så gået til, at Viborg Kommune med 97.000 indbyggere ikke har en motorvej?

»Jeg brænder måske lidt mere for den her motorvej, end de tidligere borgmestre har gjort. Jeg snakker også med virksomhederne, og det er meget tydeligt, at de virksomheder, der er afhængige af transport, de tænker først på trekantsområdet, for der er infrastruktur. I Viborg er virksomhederne nødt til at køre lidt langsommere, og det betyder faktisk en del i forhold til køre-hviletidsbestemmeler,« mener Ulrik Wilbek.

»Vi har ikke så meget industri i Viborg. Vi har Grundfos i Bjerrringbro. Ellers er vores virksomheder sådan nogle med 200 medarbejdere, og det hænger sammen med ungdomsarbejdsløsheden. Vi mangler industri til ufaglærte unge. Selvfølgeligt skal vi også sætte tidligere ind og forberede dem bedre på arbejdsmarkedet, men vi skal have mere industri for at løse problemet«.

Borgmesterpost i vejen for samarbejde med K

Den afgående borgmester Torsten Nielsen (K) har allerede i BT mistænkt dig for at have lavet en aftale med Socialdemokriet på forhånd. Har han ret i sin mistanke?

»Der er har ikke været en aftale på forhånd, men vi har forberedt os. Lige siden jeg for halvandet år siden blev valgt som spidskandidat har jeg været rundt hos partierne for at høre, hvad det er, vi kunne samarbejdde med, og der har været nogle, der har været lettere at snakke med end andre.«

I landspolitik er det oftere mere naturligt for Venstre at samarbejde med Det Konservative Folkeparti end med Socialdemokratiet. Hvorfor er det anderledes i Viborg?

»Begge partier har så voldsomt gerne ville have borgmesterposten. De konservative har siddet der to gange med forholdsvist få mandater. Venstre har i mange år siden været det største parti, og så har Venstres medlemmer en forventning om, at Venstre også får borgmesterposten,« siger Ulrik Wilbek.

Så borgmesterposten er kommet i vejen for et samarbejde?

Ja, det kan man sige, men lige i Viborg kommune ligger Socialdemokratiet og Venstre ret tæt på hinanden, og så er der en anden væsentlig faktor. Bjerringbro, hvor Grundfos ligger, er de konservative gået ret meget tilbage, og vi er gået ret meget frem. Det betyder noget, at et område med en så vigtig virksomhed fravælger de konservative fremfor Venstre.

Er et samarbejde med de konservative udelukket nu?

»Nej, vi skal have det hele skrevet rent og have udvalgene fyldt op, og det skal vi ved at få en tilbagemelding fra de konservative, SF og Enhedslisten om de vil være med eller ej. Der skal vel udvalgsposter til alle tre partier, men det er det, vi skal forhandle om. Vi har allerede været igennem både første anden og tredje forhandlingsrunde, så spørgsmålet er mest, om de siger ja eller nej.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.