Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmester politianmeldt for magtmisbrug

Ringkøbing-Skjerns borgmester Iver Enevoldsen (V) er blevet meldt til politiet for magtmisbrug, fordi han har læst et byrådsmedlems mails.

Arkivfoto af Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Iver Enevoldsen og Fru Ingrid Enevoldsen til festmiddag hos dronningen i anledning af hendes 70 års fødselsdag.
Arkivfoto af Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Iver Enevoldsen og Fru Ingrid Enevoldsen til festmiddag hos dronningen i anledning af hendes 70 års fødselsdag.

Ringkøbing-Skjerns borgmester Iver Enevoldsen (V) er blevet politianmeldt for magtmisbrug, skriver DR Midt og Vest. Politianmeldelsen af Iver Enevoldsen er en udløber af den såkaldte email-sag, hvor kommunens ledelse læste byrådsmedlem Niels Rasmussens (SF) arbejdsmail.

Kommunen skulle angiveligt have mistanke om læk af fortrolige oplysninger om kommunens meget omdiskuterede bredbåndsudbud.

Det er kommunikationsrådgiver Teddy Gehrke, der udover magtmisbrug også har anmeldt borgmesteren, kommunaldirektøren, kommunens jurist og it-medarbejdere for brud på brevhemmeligheden.

- Det ville svare til, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister kunne kigge i de enkelte foltetingsmedlemmers mail. Det er jo helt utænkeligt, siger Teddy Gehrke.

Teddy Gehrke arbejder for internetvirksomheden AirNet, som har klaget til EU-Kommissionen i den langtrukne bredbåndssag, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune er beskyldt for ulovlig og konkurrenceforvridende støtte til fiberbredbånd.

Teddy Gehrke har haft en del korrespondance med Niels Rasmussen fra SF og teleanalytikker John Strand, som borgmesteren havde mistanke om skulle være modtager af de fortrolige oplysninger. Både Niels Rasmussen og John Strand har allerede indgivet politianmeldelse i sagen for brud på brevhemmeligheden.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra borgmester Iver Enevoldsen. Han har tidligere udtalt, at han er overbevist om, at kommunen ikke har brudt nogen regler i sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.