Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmester: Nu strammes kravene til højhuse i København

Københavns Kommune sætter med arkitekturpolitik »mennesket i centrum« og skærper kravene til at gennemføre arkitektkonkurrencer, når der skal opføres højhuse.

Bohrs Tårn - er det nye vartegn for Carlsberg Byen. Bygningen der er 100 meter høj ligger i den gamle Carlsberg by på Valby Bakke. Arkivfoto
Bohrs Tårn - er det nye vartegn for Carlsberg Byen. Bygningen der er 100 meter høj ligger i den gamle Carlsberg by på Valby Bakke. Arkivfoto

Højhuse er højeste arkitektoniske mode - men der skal stilles større krav til deres udseende.

Københavns Kommune har ved et møde i Teknik- og Miljøudvalget fået ny arkitekturpolitik, Arkitektur for mennesker. Det indebærer blandt andet, at kravene til at bygge højhuse skærpes. Og det glæder Teknik- og Miljøborgmesteren:

»De senere år er højhuse begyndt at skyde op som paddehatte rundt om i byen, og tilladelserne til dem er blevet givet med lidt for rund hånd. Da højhusene ofte kan ses fra store dele af byen, skal der stilles højere krav til de arkitektoniske kvaliteter fremover,« siger Morten Kabell (EL) i en pressemeddelelse.

På mødet i Teknik- og Miljøudvalget har Morten Kabell fået opfyldt sit ønske om at stramme reglerne for nye højhuse yderligere. Fremover skal der gennemføres arkitektkonkurrencer eller såkaldte parallelopdrag. Samtidig skal lokalplaner om højhuse være mere detaljerede end andre lokalplaner og fastlægge bestemmelser om arkitektonisk udtryk og udformning af facader.

Den nye arkitekturpolitik fastholder og forstærker den tidligere politiks fokus på at styrke byens identitet og særpræg, det vil sige Københavns egenart. Den nye politik har mere fokus på klimatilpasning og bynatur, sætter mennesket mere i centrum og øger fokus på ressourcer og cirkulær økonomi.

»København er allerede i dag internationalt anerkendt for at sætte mennesket i centrum i vores udvikling af byen. Det ser man med vores store fokus på at forbedre forholdene for cyklister og fodgængere, og på de mange bilrum vi de senere år har vekslet til byrum. Med den nye arkitekturpolitik håber jeg, at vi får tænkt hensynet til mennesker ind fra starten, når vi bygger nyt og renoverer,« skriver Morten Kabell.

Undgå flere Bohrs Tårne

Dermed ønsker borgmesteren at »undgå gentagelser af udtryksløse« højhuse som Bohrs Tårn i Carlsberg Byen, som det lyder i pressemeddelelsen. I kronik i Berlingske sagde borgmesteren om Bohrs Tårn, at: »når vi bygger så højt, at huset kan ses fra store dele af byen, burde vi stille krav om større arkitektoniske kvaliteter.«

Carlsberg Byen svarede på krtikken fra borgmesteren ved at kalde Bohrs Tårnet og de andre planlagte højhuse i Carlsberg Byen et spørgsmål om tilvænning:

»Fordelen ved at bygge i højden er naturligvis, at vi kan skabe boliger til flere. Den store tilflytning til storbyerne betyder, at der skal bygges flere boliger. I og med at de fleste ønsker at bo centralt i storbyen, er vi nødt til at gå bort fra den traditionelle tankegang om at bygge fladt, hvis vi alle skal være her. Det er en proces, der skal modnes mentalt hos danskerne,« siger administrerende direktør i Carlsberg Byen Jens Nyhus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.