Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmester: Indvandrere er ikke en god forretning

Mange indvandrere slår sig ned i de samme postnumre. 2660 Brøndby Strand er et af dem, og det store antal udlændinge koster dyrt, fastslår borgmester Ib Terp.

I Brøndby Strand er de etniske danskere ved at være i mindretal. Det samme gælder Odense Ø og Brabrand ifølge en ny analyse fra Ugebrevet A4, der har undersøgt antallet af personer med indvandrerbaggrund i alle landets postnumre.

Borgmester Ib Terp (S) fra Brøndby Kommune understreger, at der følger en række udfordringer med udviklingen. En af dem er helt kontant: Indvandrerne koster på kommunens konto.

»Borgere af anden etnisk herkomst har jo ofte en lav uddannelse, hvilket betyder, at de bliver hårdere ramt, når det går dårligt med beskæftigelsen. Det giver et indtægtstab og nogle sociale udgifter, så det er jo i hvert fald en helt kontant udfordring,« siger borgmesteren og uddyber, at kommunen får et stigende andel borgere med indvandrerbaggrund, fordi nogle etniske danskere vælger kommunen fra.

»Det bestemt ikke en god forretning at have borgere med udenlandsk baggrund, selv om vi får et pænt stort tilskud,« fastslår Ib Terp.

Analysen fra Ugebrevet A4 bygger på tal fra Danmarks Statistik og dækker over indvandrere, flygtninge og deres børn. Den viser, at indvandrerne bor tættest i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Landområderne har derimod meget få med indvandrerbaggrund, mens sammensætningen af beboere i byerne varierer meget fra kvarter til kvarter. Der bor for eksempel meget få indvandrere i Aarhus-forstaden Hinnerup, mens hver tredje har indvandrerbaggrund i nabopostnummeret Tilst. En lignende forskel findes, hvis man sammenligner København N med centrum.

Brøndby-borgmesteren mener da også, at der er brug for fordele indvandrerne mere jævnt mellem kommunerne.

»Når mange kommer til Brøndby, skyldes det, at mange andre kommuner i realiteten er lukket land. Man har villaer og private beboelser, hvor indvandrere ikke har råd til at bo, og det kunne man jo gøre noget ved,« siger Ib Terp og kommer med det eksempel, at 10-15 procent af boligerne i store ejendomskomplekser nord for København kunne stilles til rådighed for indvandrere.

»Det ville ikke løse alle problemer, men det ville da give en lettelse,« siger Ib Terp.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.