Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmester i København: Nej, vi prioriterer ikke biler

En ihærdig borger har skrevet gentagne gange til Københavns Kommune for at få trafiklys til at tale bedre sammen. Men bilisters fremkommelighed i København er ikke en topprioritet i kommunen, fortæller teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell.

København er førende i brugen af intelligente trafikstyringssystemer, fortæller teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL).
København er førende i brugen af intelligente trafikstyringssystemer, fortæller teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL).

»Et mindretal af bilisterne synes, deres behov er vigtigere end alle andres behov i denne verden.«

Sådan siger teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell (EL), der er træt af beskyldninger om, at politikerne i byen gør alt for at genere bilisterne. Han erkender imidlertid blankt, at bilisters færd igennem byen ikke er nogen topprioritet.

Spørgsmål: Er bilers fremkommelighed i København en politisk vigtig sag for dig?

»Nej.«

Det er til gengæld cyklisternes og den kollektive trafiks fremkommelighed.

»Vores trafikmål er, at det skal være ti procent hurtigere at komme igennem byen på cykel, omkring ti procent hurtigere med kollektiv trafik, og at det ikke må blive langsommere at komme igennem i bil. Det er det, vi styrer trafikledelsen efter,« siger Morten Kabell.

De såkaldte trafikmål tager udgangspunkt i 2013 og skal være opfyldt inden 2018.

Spildtid, forurening og sikkerhed

Berlingske har taget en snak med borgmesteren om trafikken i byen på baggrund af en henvendelse fra borger Henrik Rivold. Han har i halvandet år har skrevet en række mails til både Gentofte Kommune og Københavns Kommune for at få trafiklys på flere strækninger til at tale bedre sammen. Det handler om trafiklys, men det handler også om spildtid, forurening og sikkerhed på vejene.

I januar 2015 skrev han første mail til Københavns Kommune:

»Jeg undrer mig hver dag over det samme, og det er, hvorfor man i Københavns Kommune har gjort alt, hvad man overhovedet kan, for at holde på bilerne så længe som overhovedet muligt. Hvis man overholder fartgrænserne, så kommer man til at holde for stort set alle lyssignaler, for der er rødt.«

Henrik Rivold nævner blandt andet problemer med tre lyskryds ved Rådhuspladsen og lyskrydset, hvor Lyngbyvej krydser Rovsingsgade, når man skal ud af byen.

Efter Berlingskes har berettet om en grøn bølge på Bernstorffsvej i Gentofte, der i over et år var mere rød end grøn, er flere borgere kommet med bud på, hvor trafiklysene kan koordineres bedre. Asger Høeg fra Bagsværd nævner lyskrydset ved Hareskovvej og Mosesvinget i det nordvestlige København, mens Flemming Reuter nævner lyskrydset på Jagtvej ved Borups Allé.

De få højtråbende og pladskrævende

Grunden til, at cykler og busser står øverst på dagsordenen, når politikerne skal investere i infrastruktur i hovedstaden, er, at flest københavnere bruger disse transportformer.

»Vores mål er at sikre en bedre trafik for den altovervejende del af københavnerne, og 63 procent pendler hver dag på cykel, 24 procent bruger kollektiv trafik, cirka ti procent går, og ni procent kører i bil. Så når jeg skal prioritere 600.000 københavneres trafik, så prioriterer jeg selvfølgelig cyklister og den kollektive trafik,« siger Morten Kabell.

Adspurgt om, hvorvidt kommunen kun prioriterer trafikken fra kommunens egne indbyggere og ikke trafikken fra pendlere i omegnskommunerne, svarer borgmesteren:

»Vi tager også hensyn til dem, der ikke bor i København. Men selv her er vi oppe på, at cirka 45 procent cykler til og fra arbejde. Det viser med al ønskelig tydelighed, at den største transportform er cyklen.«

»Hvis jeg lavede et trafikmønster, så det var de få – i det her tilfælde meget højtråbende og meget pladskrævende - der fik al pladsen i København, ville jeg tilsidesætte behovet fra flere hundredetusinder af mennesker, som både bor og arbejder i storbyen,« tilføjer han.

København er førende inden for intelligente trafikløsninger

At bilerne ikke har topprioritet, betyder imidlertid ikke, at kommunen ikke arbejder på bilisternes fremkommelighed i byen. For med et stigende antal trafikanter er det også nødvendigt med investeringer her, for at bilisterne ikke kommer langsommere frem. Derfor er henvendelser fra borgerne meget velkomne, lyder det fra Morten Kabell.

Desuden har København udskiftet alle styringssystemer for byens cirka 360 lyskryds, og dermed er byen førende inden for Intelligente Trafikstyringssystemer (ITS).

»I øjeblikket er København simpelthen den førende ITS-by globalt. Vi har udskiftet alle styringssystemer for trafiklys, vi kører intelligente trafiksystemer ud i hele byen, og vi kan dermed garantere, at det bliver hurtigere at komme igennem København,« siger Morten Kabell.

Alle lyskryds i byen er altså endnu ikke koordineret optimalt, men der bliver løbende justeret på dem.

Henrik Rivold sendte sin sidste mail til Københavns Kommune 19. juni 2015, hvor han vedlagde to videoer af køreture gennem byen, som kan ses herunder. Sidste kommentar i mailen lød: »Måske man skulle prøve at løse det (problem med lyskryds ved Rådhuspladsen, red.), så 200.000 cyklister ikke skal indånde unødig CO2, og Kbh bliver en renere by. Det burde ligge lige til højrebenet, hvis man virkelig vil gøre noget ved forureningen i Kbh. Så vil I det, eller er I ligeglade i Københavns Kommune?«

Henrik Rivold mener fortsat ikke, at problemet er løst.

Videoen herunder er fra H. C. Andersen Boulevard. Berlingske kan ikke garantere, at der køres med den rette hastighed, eller at der ikke er en særlig situation pga for eksempel et biluheld.

Videoen herunder er fra Enghavevej.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.