Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmester frifundet for at tale grimt om havnearbejdere

Tre kranførere fra Aarhus Havn havde krævet borgmester Jacob Bundsgaard (S) dømt til at betale erstatning.

Arkivfoto: I mandagens dom lægges der vægt på, at udtalelserne blev fremsat under et byrådsmøde som en del af et indlæg i en lokalpolitisk debat af offentlig interesse om forholdene for medarbejderne på Aarhus Havn. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
Arkivfoto: I mandagens dom lægges der vægt på, at udtalelserne blev fremsat under et byrådsmøde som en del af et indlæg i en lokalpolitisk debat af offentlig interesse om forholdene for medarbejderne på Aarhus Havn. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V) er mandag blevet frifundet af Retten i Aarhus i en sag om ærekrænkende udtalelser under et byrådsmøde.

Det var tre kranførere, der tidligere har været ansat på Aarhus Havn, som havde anlagt sagen mod de to politikere.

Kranførerne krævede hver 25.000 kroner og et dementi af udtalelser fremsat under et åbent byrådsmøde, som sagsøgerne fandt ærekrænkende.

Det var 7. oktober 2015, at Jacob Bundsgaard udtalte om kranførerne, at: "man havde optrådt illoyalt over for sin virksomhed", og at de "havde mobbet kolleger med henblik på at få dem til at sige op".

Heller ikke Gert Bjerregaard holdt sig tilbage:

»Vi ved (også, red.), at de tre kranførere har udøvet massiv mobning på deres arbejdsplads. Vi ved, at de har forhindret kolleger i at tage overarbejde,« skal Vestre-politikeren have sagt.

Både borgmesteren og hans kollega har under sagen påstået frifindelse, og det var altså også sådan, det endte.

I mandagens dom lægges der vægt på, at udtalelserne blev fremsat under et byrådsmøde som en del af et indlæg i en lokalpolitisk debat af offentlig interesse om forholdene for medarbejderne på Aarhus Havn.

»Uanset at ordene »mobning«, »mobbe« og »illoyalitet« var anvendt, var der ikke tale om udtalelser af en sådan grovhed, at der forelå en retsstridig krænkelse af kranførernes ære, fastslår retten i sin dom.

Baggrunden for diskussionen i byrådet var, at ledelsen i Aarhus Havn tilbage i 2012 havde fået en mistanke om, at en gruppe kranførere mobbede og pressede kolleger i forbindelse med, at disse havde påtaget sig ekstravagter.

I den forbindelse havde havneledelsen fået adgang til fortrolige sms'er på en af de påståede "mobberes" telefoner, da vedkommende afleverede sin telefon til arbejdsgiveren for at få den byttet.

Ledelsen valgte herefter at læse beskederne og bortviste på den baggrund tre af kranførerne.

Selv om Aarhus Havn og to forhenværende chefer siden blev frifundet i en straffesag for at have brudt brevhemmeligheden ved at læse beskederne, har byrådet besluttet, at det var forkert.

»Byrådet har undervejs besluttet, at vi ikke fremover vil læse medarbejderes sms'er eller mails. Det gør vi ikke, fordi medarbejderne skal have sikkerhed for, at man kan skrive frit i sms'er og mails, uden at chefen skal kunne følge med,« siger Jacob Bundsgaard (S) til Århus Stiftstidende.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.