Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgere bakker op om soldater som vagtmænd

Flertal bifalder i ny måling at lade hæren overtage bevogtning fra politiet. Forsvarsministeren er skeptisk.

Justitsminister Søren Pind (V) har på forhånd stillet sig tvivlende over for at lade soldater stå vagt i det offentlige rum, men han har samtidig lovet "at undersøge alle muligheder" for at aflaste politiet.
Justitsminister Søren Pind (V) har på forhånd stillet sig tvivlende over for at lade soldater stå vagt i det offentlige rum, men han har samtidig lovet "at undersøge alle muligheder" for at aflaste politiet.

København: Det er helt fint at lade bevæbnede soldater afløse de pressede politibetjente, når det kommer til at stå vagt ved mulige terrormål eller hjælpe til med kontrollen ved den danske grænse.

Det er holdningen blandt to tredjedele af et repræsentativt udsnit af borgere over 18 år, som analyseinstituttet Voxmeter har spurgt for Ritzau.

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at Dansk Folkeparti i sidste uge genfremsatte partiets gamle idé om at lade soldater overtage bevogtningsopgaver og straks fik samlet et politisk flertal i form af opbakning fra Socialdemokraterne og Liberal Alliance.

Derfor erklærer retsordfører Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti sig også "glad" for borgernes opbakning til ideen.

- Jeg tror, at det her skal læses ind i en situation, hvor danskerne godt er klar over, at deres politi er hårdt presset, og hvor man altså vil gå rigtig langt for at sørge for, at vi har et stærkt politi i hele landet, siger han.

Spørgsmål: Men kan bevæbnede soldater i det offentlige rum ikke skabe en unødig frygt i befolkningen?

- Nej, jeg tror, at det, vi skal frygte, er, at hvis vi ikke handler, falder politiet fra hinanden. Det er det, der er den store frygt her, siger Peter Kofod Poulsen.

Justitsminister Søren Pind (V) har på forhånd stillet sig tvivlende over for at lade soldater stå vagt i det offentlige rum, men han har samtidig lovet "at undersøge alle muligheder" for at aflaste politiet.

Samme mantra lyder fra forsvarsminister Peter Christensen (V), der dog også er skeptisk.

- Vi har ikke tradition for at bruge hæren til at hjælpe politiet, og derfor synes jeg også, man skal tænke sig om, inden man ændrer på det, siger han.

- Det her handler ikke om, hvorvidt hæren kan løse den slags opgaver. Det kan den sagtens. Men vi er ikke vant til at se militært personel i det almindelige gadebillede, og spørgsmålet er, om vi skal være vant til det, siger Peter Christensen.

Spørgsmål: Hvad hvis der sker terror i Danmark som i Paris og Bruxelles?

- Jamen, det er en helt anden situation. I det tilfælde - og Gud forbyde det - at vi bliver ramt af et stort terrorangreb i Danmark, så vil vi bruge samtlige ressourcer, vi har til rådighed, siger Peter Christensen.

ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.