Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borger politianmelder PET efter kronprinsens brotur

Den Uafhængige Politiklagemyndighed kigger nærmere på kronprins Frederiks ture over den lukkede Storebæltsbro.

Flere vidner så angiveligt Kronprins Frederik krydse den stormlukkede Storebæltsbro natten til søndag, mens 300 biler blev tilbageholdt på grund af kraftige vindstød. På billedet ses kronprinsen i 2011. (Foto: Jeppe Michael Jensen/SCANPIX DANMARK 2011)
Flere vidner så angiveligt Kronprins Frederik krydse den stormlukkede Storebæltsbro natten til søndag, mens 300 biler blev tilbageholdt på grund af kraftige vindstød. På billedet ses kronprinsen i 2011. (Foto: Jeppe Michael Jensen/SCANPIX DANMARK 2011)

Kronprins Frederiks køretur over en lukket Storebæltsbro får ikke lov til at gå i glemmebogen foreløbigt. Nu har en borger anmeldt de ansatte ved Politiets Efterretningstjeneste (PET) for at have kørt over broen, da de eskorterede kronprinsen. Det fortæller direktør i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Kirsten Dyrman.

»Vi har modtaget en anmeldelse, og vi er i gang med at undersøge sagen,« fortæller hun til Berlingske Nyhedsbureau.

Ledsaget af PET passerede kronprinsens bil Krone 7 broen to gange i løbet af weekenden, hvor broen ellers var lukket på grund af storm. Flere andre bilister har efterfølgende givet udtryk for deres utilfredshed med at have siddet flere timer i kø, mens de kunne se kronprinsen smutte igennem betalingsanlægget og krydse broen.

Kronprinsen skulle til Herning og hjem igen i forbindelse med et sportsshow med prisuddelinger.

En borger har tilsyneladende været så utilfreds med PET’s ageren i sagen, at vedkommende har indgivet en anklage til sin politikreds, som så er blevet sendt videre til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, da det vedrører kritik af politiansatte.

»Næste skridt er nu, at vi undersøger, om der er grundlag for at iværksætte en efterforskning. Præcis hvad det er, vi gør, har jeg ikke nogen kommentarer til, men vi er i gang. Vi fik anmeldelsen i går eller forgårs,« siger Kirsten Dyrman.

Efter de to køreture over den lukkede bro har kronprins Frederik været ude og undskylde via Kongehusets pressechef Lene Balleby.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.