Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bondo får brug for talegaver for at få lærere til at stemme ja

Arbejdsmarkedsforsker venter, at forlig på det kommunale område kan møde modstand hos lærere.

Anders Bondo taler til støtterne på gaden. Forligsinstitutionen i København. Forhandlere på det statslige, kommunale, og regionale område mødes til forhandlinger i Forligsinstitutionen i København, fredag den 27. april 2018. (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau 2018)
Anders Bondo taler til støtterne på gaden. Forligsinstitutionen i København. Forhandlere på det statslige, kommunale, og regionale område mødes til forhandlinger i Forligsinstitutionen i København, fredag den 27. april 2018. (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau 2018)

Det bliver nok svært for lærernes formand, topforhandler Anders Bondo Christensen, at få mobiliseret stor opbakning til det forlig, han har indgået med kommunerne.

Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Det er helt åbenlyst, at han får brug for alle talegaver, når han skal ud i landet og overbevise sine medlemmer om, at de skal stemme ja. Der vil være en stor mobilisering af nejstemmer,« siger Henning Jørgensen.

Efter at topforhandlerne på det kommunale område fredag har præsenteret et samlet forlig, er det nu op til medlemmerne i de enkelte organisationer at stemme ja eller nej til den samlede pakke.

Aftalen indeholder ikke en arbejdstidsaftale for lærerne, men i stedet en undersøgelseskommission, der skal se på området i løbet af næste overenskomstperiode.

»Han har ikke fået noget af det, de gik til forhandlingerne med om en ny arbejdstidsaftale,« siger Henning Jørgensen.

Parterne i staten og regionerne forhandler fredag tidlig aften fortsat i Forligsinstitutionen. Der er sidste deadline på tirsdag den 1. maj.

Når resultatet står klart, er det op til medlemmer i de organisationer, der er en del af en aftale, at stemme om forliget.

Først skal forligsmand Mette Christensen beslutte, om aftalerne på tværs af sektorer og faggrupper skal sammenkædes, eller om fagforeningerne i kommuner og regioner skal tage individuelt stilling. Hvis medlemmerne stemmer nej, vil en konflikt bryde ud.

»Hvis man stemmer alene, kan det blive et nej hos lærerne. Hvis forligsmanden sammenkæderne områderne og vælger, at alle stemmer skal lægges i en stor kurv, så er det svært at få nej,« siger han.

Ifølge forligsmandsloven kræver forkastelse af en aftale, at et flertal stemmer imod.

Men hvis mindre end 40 procent af de stemmeberettigede har deltaget i afstemningen, skal flertallet bestå af mindst 25 procent af de stemmeberettigede.

Processen med afstemninger tager typisk to til tre uger, efter en aftale er faldet på plads, siger Henning Jørgensen.

Fagforeningerne er forpligtede til at oplyse medlemmerne om resultatet før en afstemning.

I de kommende uger skal Anders Bondo Christensen møde lærernes tillidsfolk på skolerne, inden aftalen skal sendes til afstemning blandt medlemmerne.

»Der vil helt sikkert være nogle, der stemmer nej, fordi de er frustrerede over, at det ikke blev til en aftale,« erkender han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.