Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Boligblok i Malmø ramt af kraftig eksplosion: »Jeg har aldrig oplevet noget lignende«

En boligblok i Malmø i Sverige blev natten til fredag ramt af en kraftig eksplosion - »formentlig« forårsaget af dynamit, mener politiet, der fredag morgen står med flere spørgsmål end svar.

Arkivfoto: Svensk politi oplyser, at man ikke har kendskab til konkrete trusler mod beboere i den opgang, der natten til fredag var udsat for en eksplosion. Man søger nu vidner, som kan belyse, hvem der har placeret sprængladningen foran bebyggelsen.
Arkivfoto: Svensk politi oplyser, at man ikke har kendskab til konkrete trusler mod beboere i den opgang, der natten til fredag var udsat for en eksplosion. Man søger nu vidner, som kan belyse, hvem der har placeret sprængladningen foran bebyggelsen.

Beboere i en boligblok i Malmø i Sverige blev natten til fredag vækket af en kraftig eksplosion. Flere svenske medier, blandt dem Sydsvenskan og Aftonbladet, oplyser, at der kort før klokken et lød en kraftig detonation i boligblokken, der ligger i bydelen Persborg i Malmø.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, men indgangspartiet til bygningen er ødelagt. Eksplosionen var så kraftig, at en sten, der angiveligt er på størrelse med en håndbold, blev slynget 80 meter væk og ind gennem et vindue.

»Ifølge bombeteknikere var der formentlig tale om dynamit,« oplyser Hans Nilsson, vagthavende hos politiet i Region Syd i Sverige, til Aftonbladet. Politiet har natten igennem haft sprængstofeksperter til stede ved boligblokken.

Det svenske medie Sydsvenskan har talt med en nabo til boligblokken, der fortæller, at det kunne være gået gruelig galt.

»Jeg så TV, da jeg hørte et højt smæld. Instinktivt snurrede jeg rundt i stolen, mens splinter fløj tværs gennem gården - jeg har aldrig oplevet noget lignende. Var nogen gået forbi, kunne de være blevet helt smadret,« siger naboen, der fremstår anonymt.

Politiet oplyser, at de ikke har kendskab til konkrete trusler mod beboere i opgangen, men søger nu vidner, som kan belyse, hvem der har placeret sprængladningen foran bebyggelsen.

Malmø, der ligger 30 kilometer fra København, har gennem de seneste år haft massive problemer med kriminalitet. Sidste år blev 11 personer dræbt, 50 forsøgt dræbt, ligesom politiet beslaglagde over 600 våben.

I løbet af de første to måneder af 2017 fandt tre drab sted i byen, der har en gennemsnitlig årlig mordrate på syv til otte.

Foråret bød på mere ro i den sydsvenske by, men hen over sommeren blussede især skyderierne op på ny.

»Vi ved, at de bagvedliggende konflikter fortsat eksisterer, og at de aldrig har været helt løst,« fortalte fungerende politimester i Malmø, Mats Karlsson, i den forbindelse i et interview med Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.