Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bohr-brev sendt til fremtiden

Et brev om åbenhed mellem verdens nationer fra den danske fysiker Niels Bohr bliver forseglet i en tidskapsel under Københavns Universitets nye milliardbyggeri – og debatten om åbenhed er aktuel som aldrig før.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) forseglede i går en tidskapsel med et brev fra fysikeren Niels Bohr. Den vil i de kommende mange år ligge i fundamentet under Københavns Universitets nye Niels Bohr-bygning, som skal bidrage til at sætte dansk forskning på verdenskortet. Foto: Uffe Weng
Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) forseglede i går en tidskapsel med et brev fra fysikeren Niels Bohr. Den vil i de kommende mange år ligge i fundamentet under Københavns Universitets nye Niels Bohr-bygning, som skal bidrage til at sætte dansk forskning på verdenskortet. Foto: Uffe Weng

Ånden fra Niels Bohr bliver nu muret ind i et milliardbyggeri på Københavns Universitet.

I går tog man de første spadestik til et nyt laboratorie- og undervisningsbyggeri til det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, der bliver en del af Copenhagen Science City.

Men selv om nybyggeriet bliver fyldt med moderne udstyr, vil professorer og studerende i 2017 kunne lægge hånden på væggene og måske mærke ånden fra den store danske fysiker, som skal lægge navn til den nye bygning.

Ved ceremonien i går indmurede klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) nemlig en tidskapsel i grundstenen. Den indeholder et brev fra 1950, hvor Niels Bohr skrev til FN for at advare mod atombomben og opfordre til mere åbenhed mellem verdens nationer.Men hvorfor skrev Bohr overhovedet brevet, og hvad handlede det om?

Han skrev det i afmagt og i håb om større åbenhed, lyder det korte svar på en meget lang historisk og politisk proces, forklarer Finn Aaserud, arkivleder og videnskabs-historiker ved Niels Bohr Arkivet.

Allerede under krigen var Bohr bekymret for, at der kunne komme et våbenkapløb efter krigen, hvis man ikke fortalte russerne om atombombeprojektets eksistens – hvilket han som bekendt fik ret i. Han fik også både præsident Roosevelt i USA og den britiske premierminister Churchill i tale og blev efter krigen ved med at advare offentligt om, at der var brug for større åbenhed mellem nationerne.

»I 1950 skrev han så det åbne brev til FN. Det indeholdt en del materiale, blandt andet brevene til Roosevelt og Churchill. Budskabet i brevet var vigtigheden af åbenhed og tillid mellem nationerne. Forslag som gensidige inspektioner og frivilligt delte informationer. Det var hans hovedargument,« siger Finn Aaserud.

Når Niels Bohr overhovedet har skrevet brevet, hang det sammen med, at han ikke følte, at politikerne gjorde nok, forklarer videnskabshistorikeren.

»Hans håb var at kunne overbevise politikerne. Han var ikke en græsrodsmand, så den personlige kontakt med statsmændene han havde lagt mest vægt på. Men det slog ikke til, så han skrev brevet.«

Brev med begrænset effekt

Præcis hvor stor effekt, brevet havde, som herhjemme blev offentliggjort i bl.a. Berlingske Tidende, er dog svært at spå om, siger Finn Aaserud. Blandt andet fordi Korea-krigen brød ud samme år. Den krig gjorde, at brevet, specielt fra amerikansk side, blev glemt. Noget blev dog husket, fortæller Finn Aaserud.

»Det havde meget få konsekvenser. Men nogle mener, at når Gorbatjov råbte »Glasnost«, altså snakkede om åbenhed, kunne det være en bekræftelse af Bohrs tanker,« siger Finn Aaserud og pointerer samtidig, at Bohrs ord i dag stadig er aktuelle.

Blandt andet blev forholdet mellem Rusland og Vesten diskuteret på en stor international konference på Københavns Universitet i 2013.

»Og sammen med det store fokus på digital overvågning og privatliv er debatten om mere åbenhed aktuel som aldrig før.«

Bygningsstyrelsen opfører den nye Niels Bohr-bygning til 1,6 milliard kroner på Jagtvej i København. Den skal stå færdig i 2017.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.