Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børns Vilkår: Efterskole krænkede børns rettigheder

Bernstorffsminde Efterskole krænkede børns rettigheder, da 46 elever blev tilbageholdt, mener Børns Vilkår.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Børns Vilkår retter nu en skarp kritik mod Bernstorffsminde Efterskole.

Det skriver DR Fyn på dr.dk.

Onsdag d. 10. maj blev 46 elever tilbageholdt efter at have indrømmet brug af alkohol eller snus.

De blev placeret i et klasselokale under opsyn af en lærer. De måtte ikke tale sammen, ikke forlade rummet og ikke kontakte deres forældre. Én for én blev eleverne taget ud til en samtale med skolens ledelse.

Juridisk seniorrådgiver ved Børns Vilkår Ingrid Hartelius Dall finder skolens opførsel kritisabel.

»Det er bekymrende, at det er den måde, som skolen har håndteret det på. Jeg synes ikke, det bør være metoder, som anvendes over for børn og unge,« siger Ingrid Hartelius Dall til DR Fyn.

Forstander på Bernstorffsminde Efterskole, Lars Kirkegaard, er ked af, at de unge har oplevet det som krænkende.

»Vi har ikke ønsket at krænke nogen som helst. Det er ikke sådan vi er som skole,« siger Lars Kirkegaard til DR Fyn.

Børn har nogle grundlæggende rettigheder bl.a. retten til at blive beskyttet, og Ingrid Hartelius Dall mener, at det er en skærpende omstændighed, at de ikke kunne få hjælp fra deres forældre.

»Når man som skole i forbindelse med sådan en sag her ikke kontakter børnenes forældre, så frarøver man dem også en grundlæggende ret til at blive beskyttet,« siger hun.

Forstanderen mener, at de først var nødt til at finde frem til, hvor mange og hvordan eleverne var involveret, før de kunne kontakte forældrene.

»Vi involverer forældrene så tidligt, som vi kan, i forhold til at vi får viden om, hvad den enkelte elev er involveret i,« siger han.

Efter de enkelte møder ringede enten eleven eller kontaktlæreren til forældrene og samme aften blev de 46 elever sendt hjem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.