Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børns Vilkår: Brud på anonymitet svækker børns tillid

Mange tusinde børn troede, at de gav anonyme svar i stor undersøgelse. Men svarene kunne spores tilbage.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Der lyder kritik fra Børns Vilkår oven på nyheden om, at personfølsomme og anonyme svar fra 180.000 børn i en undersøgelse har kunnet spores tilbage til den enkelte elev.

Seniorkonsulent hos Børns Vilkår Bente Boserup mener, at det er dybt kritisabelt at behandle børn på den måde.

»Vi ved fra børnetelefonen, at børn går meget op i, om de kan være anonyme, når de skal svare på personlige spørgsmål«, siger hun.

Børn ned til 12-års alderen har i år svaret på den såkaldte Ungeprofilundersøgelse.

Her indgår der spørgsmål om børnenes seksuelle oplevelser, kriminelle aktiviteter og lignende fortrolige oplysninger.

Svarene skulle være anonyme, men ifølge Politiken indsamlede undersøgelsen også personlige oplysninger, som kan spore svarene tilbage til den enkelte unge. Og det er blevet gjort over de seneste tre år.

Bente Boserup mener, at det er vigtigt at indsamle information om de unges vaner og trivsel. Men det skal gøres inden for de etiske retningslinjer.

»Hvis man gør det etisk forsvarligt og anonymt, er det meget vigtig viden at få, om hvad der rør sig i børne- og ungdomsliv. Børn er ikke så villige til at tale med deres lærere eller forældre, hvis de er havnet i store problemer,« siger hun.

Hun frygter, at de unge kan miste tilliden til myndighederne og nægte at svare på spørgsmål, som faktisk kan give gavnlig viden.

»De vil miste tilliden til, om man kan stole på, at de oplysninger de giver, ikke går videre,« siger hun.

Undersøgelsen blev i år gennemført i 44 kommuner.

Ifølge Politiken havde kommunerne overladt den tekniske del af dataindsamlingen til Komiteen for Sundhedsoplysning via hjemmesiden Skolesundhed.dk.

Projektleder Mette Laub Petersen erkender fejlen over for Politiken og siger, at man lukker ned for al adgang til oplysningerne. Samtidig skal alle oplysninger, der er blevet trukket ud af systemet, slettes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.