Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børns Vilkår: Anbragte børn tages ofte ikke med på råd

Ofte glemmer kommunerne at inddrage børnene ved skift af anbringelsessted. Det er bekymrende, mener Børns Vilkår, som ser knap så billedskønne tendenser i forhold til børnene.

Selvom børn i plejefamilier ser ud til at trives ganske godt, er der stadig advarselslamper, der blinker i Børns Vilkår. Det er langt fra alle anbragte børn, som har indflydelse på deres egen situation, lyder det fra

direktør Rasmus Kjeldahl.

»Overordnet set er det rigtig godt, at der er mange børn, der trives i deres anbringelser - i særlig grad i plejefamilierne. Men ofte glemmer man at inddrage børnene ved for eksempel skift af anbringelsessted. Det er bekymrende, og det skal vi som samfund have større fokus på,« påpeger direktøren.

Udmeldingen kommer på baggrund af en ny trivselsundersøgelse blandt 1.400 anbragte børn fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Den viser, at 80 procent af børnene har det godt eller ligefrem meget godt med at være anbragt i en plejefamilie. Dog føler kun 35 procent af de er blevet inddraget i beslutningen om deres nuværende anbringelsessted.

Undersøgelsen viser også, at de anbragte børn oftere døjer med overvægt, samt ryger eller drikker mere sammenlignet med børn, som ikke bor hos en plejefamilie eller på døgninstitution.

»Hvis vi skal give børnene bedre chancer fremover, så skal der sættes ind på sundhed og på at inddrage børnene, så de får en reel følelse af kunne mestre deres eget liv og have reel indflydelse på, hvad der sker. Det er også en af måderne, man kan få lyst til at engagere sig i at påvirke sin egen tilværelse,« siger Rasmus Kjeldahl.

Han påpeger også, at døgninstitutionerne skal mere på arbejde med at give børnene et liv uden for institutionen, fordi børnene ifølge undersøgelsen trives knap så godt på en institution sammenlignet med i en plejefamilie.

»Det er måske ikke så overraskende, fordi det oftere er nogle tungere problemstillinger, der ligger grund til institutionen. Men det er selvfølgelig også et signal om, at vi er ikke endnu i mål med det, vi kan tilbyde børnene på institutioner. De må ikke blive lukkede øer, men skal række ud i samfundet ligesom almindelige familier gør gennem fritidsaktiviteter, sport og netværk,« siger Rasmus Kjeldahl.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.