Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Børnene klager jo ikke for sjov«

Det kan have alvorlige konsekvenser at afvise udsatte børn, der har klaget til Ombudsmandens Børnekontor, mener man hos Red Barnet og flere kritikere stemmer i.

»Kære børne-ombudsmand,« indledte Mai-Britt Knudsen sit brev, hvori hun udtrykker et håb om hjælp. Mai-Britt er i dag 16 år og lider af muskelsvind. To uger senere kom svaret, der bl.a. indeholdt følgende henvisning: »Hvis I er utilfredse med afgørelsen må i udnytte klagemuligheden til det sociale nævn og evt. ankestyrelsen før I tager stilling til om der er grundlag for at klage til ombudsmanden.« Foto: Palle Peter Skov
»Kære børne-ombudsmand,« indledte Mai-Britt Knudsen sit brev, hvori hun udtrykker et håb om hjælp. Mai-Britt er i dag 16 år og lider af muskelsvind. To uger senere kom svaret, der bl.a. indeholdt følgende henvisning: »Hvis I er utilfredse med afgørelsen må i udnytte klagemuligheden til det sociale nævn og evt. ankestyrelsen før I tager stilling til om der er grundlag for at klage til ombudsmanden.« Foto: Palle Peter Skov

Ombudsmandens Børnekontor er ikke børnevenligt nok, lyder det fra flere kritikere efter at Berlingske søndag kunne afsløre, at hele 719 ud af 769 klager fra landets børn til Ombudsmandens Børnekontor bliver afvist - ofte med henvisning til at alle andre klageinstanser ikke er blevet afprøvet.

»Børnene klager jo ikke for sjov. Det er udsatte børn, der har seriøse problemer, som de ikke føler, at der bliver taget hånd om. Og at bare sende dem tilbage og sige, at sagen må gå sin gang gennem systemet, kan jo i sidste ende være livstruende, for det handler om børn i krise,« siger Kirsten Lund Larsen, som er national programchef hos Red Barnet.

Hun mener, at børnene bør have deres egen børneombudsmand, som fungerer uafhængigt af Folketingets Ombudsmand, og som har videre beføjelser i forhold til at hjælpe børnene:

»Vi har jo fra starten været fortalere for, at der blev lavet en samlet løsning, hvor der er én indgang til børnene og ikke tre, som vi har i dag, hvor hvor børnetelefonen, børnerådet og børnekontoret har hver sin del af opgaven. Vi tænker, at der er brug for en selvstændig børneombudsmand, og at denne skal have et bredere arbejdsfelt end blot at være sidste klageinstans. Den er nødt til også at have en rådgivningsfunktion og kunne tage børnene i hånden og hjælpe dem videre. Netop fordi målgruppen er børn, er man nødt til at have en bredere palet at spille på end med de voksne,« siger hun.

Løsningen med en selvstændig børneombudsmand var allerede på tegnebrættet, da man i 2012 oprettede Ombudsmandens Børnekontor. Hos SF mener man, at man bør tage den model op igen:

»Uden at skulle lyde selvretfærdig, så var det allerede dengang vores ønske, at man skulle etablere en egentlig børneombudsmandsfunktion. Men det kunne man så ikke blive enige om, og derfor landede man på den model, der er nu,« siger Trine Pertou March, der er socialordfører hos SF.

For langsom

Hos Børns Vilkår mener man også, at den nuværende model bør indrettes, så den passer bedre til børnenes behov:

»Børn har jo brug for at komme videre med deres liv ret hurtigt. Det der med, at man får en eller anden principiel afgørelse om, at man havde ret, adskillige år efter at man stod i situationen, der var problematisk, er måske ikke så nyttigt for det enkelte barn. De normale udsigter med måneder og af og til års ventetid dur ikke til børn, fordi de får nogle kæmpe huller i deres opvækst eller skolegang,« siger Rasmus Kjeldahl, direktør Børns Vilkår.

Han udtrykker samtidig skepsis overfor, om der er politisk vilje til at ændre på systemet:

»Jeg tror, at det mest enkle i første omgang ville være at udstyre børnekontoret med nogle videre beføjelser, end de har i dag, så de får nogle ressourcer til at løse de problemer, som børnene har. Men jeg kan godt være i tvivl, om der er den politiske vilje til det, for den diskussion havde vi jo allerede i 2011 og 2012, og der kom det ikke igennem,« siger han.

Hos Red Barnet understreger man, at de mange afslag uden opfølgning og vejledning af børnene, kan få de svigtede børn til at føle sig endnu mere alene mod systemet:

»Når man tænker på, hvordan voksne reagerer, når de løber panden mod en mur og føler sig afvist, så bliver det jo ekstra voldsomt, når de nu handler om børn, som har et problem og jo ofte i forvejen føler sig svigtet af voksne. Derfor tænker vi også, at man må anvende et andet syn på en børneombudsmandsinstitution end på en almindelig ombudsmand. Der er jo simpelthen nogle endnu mere sårbare mennesker, man har med at gøre,«´siger Kirsten Lund Larsen.

Nødvendig evaluering

Socialminister Manu Sareen udtalte lørdag til Berlingske, at han har sat en opfølgning på sagen i gang. Men det er ikke godt nok, lyder det fra Red Barnet:

»Vi har noteret os, at Socialministeren er i gang med en opfølgning, men vi synes jo, at der bør laves en evaluering, som også har form af en bred høring af forskellige interessenter. Som det er nu, er hverken Børnekontoret eller børnene tjent med det her. Børnekontoret gør jo sådan set bare deres arbejde med det snævre mandat, de har. Men det hjælper jo bare ikke børnene,« siger Kirsten Lund Larsen.

Hos SF mener man også, at en evaluering er nødvendig, understeger Trine Pertou March:

»Jeg synes, at det her er dybt bekymrende, og jeg mener derfor også, at vi bør have en egentlig evaluering, og ikke bare en lille opfølgning, sådan som socialministeren lægger op til.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.