Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børneforsknings-projekt: »Det er spild af penge«

14 kommuner deltog i udviklings- og forsknings­- programmet Fremtidens Dagtilbud. Resultat: Minimal effekt på de medvirkende børn. Hård kritik fra BUPL.

Hos konsulentfirmaet Rambøll fremhæver man, at en stor andel af pædagogerne i evalueringen giver udtryk for, at programmet har styrket deres professionelle refleksion og øget fagligheden blandt dem. Foto: Johan Gadegaard
Hos konsulentfirmaet Rambøll fremhæver man, at en stor andel af pædagogerne i evalueringen giver udtryk for, at programmet har styrket deres professionelle refleksion og øget fagligheden blandt dem. Foto: Johan Gadegaard

I de seneste tre år har 13.000 daginstitutionsbørn fra 14 danske kommuner været igennem det stort anlagte udviklings- og forskningsprogram Fremtidens Dagtilbud. Men det 25 millioner kroner dyre program, der oprindeligt blev igangsat af den daværende børneminister Christine Antorini (S), har haft en minimal effekt på børnene.

Fremtidens Dagtilbud er udviklet og gennemført af et konsortium, der består af konsulentfirmaet Rambøll og forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

I den nye evalueringsrapport udarbejdet af Rambøll lyder konklusionen, at indsatsen ikke har haft nogen markant effekt på børnenes kompetencer. Et af målene med programmet var ellers at styrke børns trivsel, læring og udvikling. Det resultat møder kritik fra formand Elisa Bergmann fra pædagogernes fagforbund BUPL. Hun kalder det »et spild af penge«.

»Vi ved, at mindre børn ikke kun lærer med hjernen. De lærer med kroppen, gennem oplevelser og relationer. Derfor giver det ikke nogen mening at lave rigide skolemodeller i daginstitutionerne. Nu er det tydeligt, at man har smidt 25 millioner direkte ud ad vinduet,« siger hun.

Elisa Bergmann har hørt om treårige børn, der har været igennem nogle af programmets tests, og som efterfølgende har sagt til deres forældre, at de »har bestået prøven«.

»Hvis man som treårig føler, at man skal bestå en prøve, er vi altså kommet for vidt. Vi skal ikke lægge den form for pres på små børn. Tests skal ikke være en del af den normale hverdag, fordi de går ind og påvirker børns selvværd negativt. Det skal vi ikke gamble med.«

Hun mener, at de eneste sikre vindere af Fremtidens Dagtilbud har været konsulent­firmaet.

»Vi skal bruge pengene klogt i vores velfærdssamfund, og det har vi altså ikke gjort her. Man kan ikke købe sig til hurtige, enkle løsninger. Hvis jeg kunne tilføje én til ting til børne- og socialministeren om det her koncept, ville det være: Lad være med at gentage det.«

Udviklings- og forskningsprogrammet er i Elisa Bergmanns øjne et tegn på, at troen på systematik, data og afkrydsningsskemaer er blevet alt for stærk og stædig.

»Det er et klart eksempel på, når new public management kammer over. Mange uden for det pædagogiske miljø tror, at man kan finde én bestemt model at lægge ned over daginstitutionerne. Man tror, at det vil få alle børn med, at alle børn får sproglige kompetencer, og at de bliver klar til skolen. De glemmer bare, at det hele handler om, hvordan børn har det. Der er aldrig én løsning i pædagogik.«

Skrivebordsprojekt

Annegrethe Ahrenkiel er lektor på Roskilde Universitet og centerleder på Center for Daginstitutionsforskning. Hun karakteriserer programmet som et »skrivebordsprojekt«. Hun har selv interviewet nogle af de pædagoger, der har medvirket i Fremtidens Dagtilbud.

»Jeg mener heller ikke, at projektet har været de 25 millioner kroner værd. Forskerne bag projektet har en opfattelse af, at »pædagoger famler i blinde«, som de siger, fordi der mangler viden om, hvad der virker i den pædagogiske praksis. Man vil gerne have viden om effekter og måle dem. Og nu har man så brugt 25 millioner kroner på noget, der viser ingen effekt på børnene.«

Ifølge Annegrethe Ahrenkiel har man tydeligt undervurderet den praktiske hverdag ude i vuggestuerne og børne­haverne, og hvor meget tid pædagogerne reelt har haft til at bruge på programmet.

»Det var svært for pædagogerne at få det hele med. Efter hver aktivitet har de skullet besvare spørgsmål om børnenes engagement i og udbytte af dem. Og hvert halve år skulle de gennemføre tre test af alle børn. En pædagog fortalte, at forældre var begyndt at spørge, hvornår de var færdige med projektet, for pædagogerne var meget fraværende for den øvrige børnegruppe, når de skulle teste alle børn,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K). Ministeriet henviser i stedet til den pressemeddelelse, der er blevet udsendt om evalueringsrapporten. I den skriver Mai Mercado:

»Evalueringen af Fremtidens Dagtilbud bidrager med ny viden på området, og den bekræfter mig i, at systematik og faglighed er vigtigt i forhold til at se alle børn. Evalueringen viser også, at vi skal passe på med at indføre for mange forandringer på én gang – nye værktøjer skal være brugbare for personalet i hverdagen, så de kommer børnene til gode.«

Vigtig faglig refleksion

Hos konsulentfirmaet Rambøll afviser man den kritik, der bliver fremsat af BUPL og Annegrethe Ahrenkiel. Her fremhæver man, at en stor andel af pædagogerne i evalueringen giver udtryk for, at programmet har styrket deres professionelle refleksion og øget fagligheden blandt dem. Samtidig har både pædagoger og ledere været glade for at deltage i programmet.

»I den del af forskningen har pædagogerne fået et langt større fokus på børnenes udvikling og læring frem for bare at gennemføre aktiviteterne. Man er i højere grad kommet omkring alle børn. Den faglige refleksion, pædagogerne oplever, er jo et utroligt vigtigt fundament for den videre udvikling af dynamiske læringsmiljøer,« siger Hanne Nielsen, projektleder fra Rambøll.

Hendes kollega, afdelingsleder Line Dybdal, supplerer:

»Vi er også blevet bedt om at måle effekten på børnene, hvilket man tidligere ikke har interesseret sig for i den pædagogiske forskning i Danmark. Og dér har vi ikke fået de effekter, som man kunne have håbet på. Men vi ser stadig, at de effekter der er, er positive,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.