Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børneafdelinger svigter overvægtige børn

To tredjedele af landets børneafdelinger lever ikke op til retningslinjerne om at have behandlingstilbud til svært overvægtige børn.

ARKIVFOTO: På en tredjedel af landets børneafdelinger findes der slet ingen behandlingstilbud til svært overvægtige børn.
ARKIVFOTO: På en tredjedel af landets børneafdelinger findes der slet ingen behandlingstilbud til svært overvægtige børn.

Alt for mange svært overvægtige børn og unge må sejle deres egen sø, konkluderer en endnu ikke udgivet ph.d.-afhandling fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

For selvom fedme er blandt de største helbredstrusler, og antallet af svært overvægtige danske børn er tredoblet de seneste 30 år, så hvert femte barn i dag er overvægtig, er behandlingen på ingen måde fulgt med.

Kun på hver tredje af landets 19 børneafdelinger tilbydes overvægtige børn og unge et behandlingsforløb, der lever op til Dansk Pædiatrisk Selskabs nationale retningslinjer om en tværfaglig og familieorienteret behandling med fokus på diæt og fysisk aktivitet.

En tredjedel af børneafdelingerne har begrænsede behandlingstilbud, og den sidste tredjedel af afdelingerne har slet ingen tilbud til overvægtige børn og unge, viser undersøgelsen.

70 procent af alle svært overvægtige børn vil også være overvægtige som voksne, og derfor er det også afgørende, at børnene tilbydes hjælp og assistance, mens de stadig vokser, mener forsker fra Institut for Folkesundhed Marianne Eg, der står bag afhandlingen.

»Børn er i den gunstige situation, at de stadig vokser, så hvis vi bare kan stoppe vægtøgningen, kan de overvægtige børns BMI hen over nogle år ændres, så de bliver normalvægtige. Vi ved, at behandlingen virker, og derfor er det også ærgerligt, at ikke alle børneafdelinger tilbyder behandling,« siger hun.

Undersøgelsen viser desuden, at kriterierne for, hvornår der tilbydes behandling af overvægt, varierer fra børneafdeling til børneafdeling.

»Børnene og deres familie risikerer at skulle køre langt for at få behandling, og det ved vi er svært - særligt for familier med overvægt, som ofte er socialt belastede familier. Desværre er behandling af overvægt hos børn et eksempel på ulig adgang til det danske sundhedsvæsen,« siger Marianne Eg.

Det er ikke pålagt landets kommuner og regioner at tilbyde behandling til overvægtige børn, da Sundhedsstyrelsen ikke anerkender overvægt og fedme som en kronisk sygdom.

Formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, Pernille Mathiesen, byder imidlertid undersøgelsen velkommen til at få tjekket op på indsatsen.

»Vi skal naturligvis sørge for, at der tilbydes ens behandling i hele landet, men det kan godt være svært at gennemskue om forskellige tilbud i virkeligheden er ens. Nogle børneafdelinger dækker meget store geografiske områder, og så giver det bedre mening, at tilbuddene findes ude i kommunerne, hvor familierne bor,« siger hun og tilføjer:

»Men det er rigtigt, at der har været meget stille omkring fedme-indsatset det seneste stykke tid - det kan vi jo bruge undersøgelsen til at få sat fokus på igen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.