Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børn, sig hej til Zeno: Den nye hjælpelærer er en robot

Antallet af robotter på landets skoler er steget de seneste år, og flere bruger robotter som et læringsredskab i skoledagen. Tendensen vil fortsætte og på længere sigt vil det være robotter og ikke mennesker, der lærer elever tabeller og grammatik, mener ekspert.

Niårige André og otteårige Faizaan er elever på Skolen ved Nordens Plads på Frederiksberg og betagede af robotten Zeno, deres nye hjælpelærer og ven. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Niårige André og otteårige Faizaan er elever på Skolen ved Nordens Plads på Frederiksberg og betagede af robotten Zeno, deres nye hjælpelærer og ven. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Da 2.-4.x på specialskolen Skolen ved Nordens Plads på Frederiksberg kommer ind fra frikvarteret, står en lille menneskelignende skikkelse med strithår og blinker med sine unaturligt grønne øjne.

Det er robotten Zeno, og selv om den kun når eleverne til låret, er det den, der i dag skal føre ordet og styre timens gang.

»Hej! Hvor er det godt at se jer. Har I det godt?« spørger Zeno og gestikulerer med sine hænder, mens et tandsmil bryder frem i det lille silikoneansigt, der kan gengive følelser af enhver slags.

»Jaaa,« svarer klassens syv drenge i kor med blikket rettet mod robotten.

Eleverne skal have socialtræning og øve, hvordan man kan forstyrre en samtale mellem to voksne på en høflig måde. Først ved at tysse på Zeno, da den afbryder højtlæsningen med et »jeg er sulten, hvornår skal vi spise?« og efterfølgende ved selv at bryde ind i en samtale mellem Zeno og pædagogen.

»Undskyld, jeg forstyrrer, men må jeg gå ud at lege?« spørger en elev og bliver rost af Zeno for den høflige forstyrrelse, inden timen rundes af med, at robotten fremfører en dans for børnene, og snakken bliver mere løssluppen.

Om Zenos livret »pizza med slik« og pigekærester »jeg har en robotkæreste, og vi kysser«. En melding, som får de otte-tiårige drenge til at hvine af lige dele fryd og væmmelse.

Vi er med i en time, hvor den menneske-lignende robot Zeno også er tilstede.
Vi er med i en time, hvor den menneske-lignende robot Zeno også er tilstede.

Skolen ved Nordens Plads på Frederiksberg er blot én af de danske skoler, der de seneste år har indkøbt robotter, og tendensen til robotteknologi i skolesammenhæng er stigende.

Blue Ocean Robotics, der forhandler forskellige robotter i prislejer fra 1.000 kroner til 60.000 kroner, har allerede nu solgt 250 skolerobotter i 2016 og slået sidste års salgsrekord på 200 robotter. Ligeledes solgte Danmarks Teknologiske Institut, der forhandler robotten Nao – en lille fyr, der kan programmeres til at stå i spidsen for skoledagens bevægelseselement og eksempelvis kan trinene til Michael Jacksons Thriller-sang – tre Nao-robotter i hele 2012, mens der i dag, fire år senere, er solgt 100 Nao-robotter til undervisningsbrug, størstedelen til folkeskoler. Såvel Zeno som Nao koster i omegnen af 45.000 kr.

(Artiklen fortsætter under videoen)

 

»Den er sjov, fordi den smiler«

Zeno og andre skolerobotter kan stille og besvare spørgsmål og foretage forskellige handlinger, som de på forhånd er programmeret til. Jo mere og bedre programmering, desto mere virkelighedstro interaktion med eleverne.

»Den er sjov, fordi den smiler og kan tale i virkeligheden. Det er ikke et rigtigt menneske, men den ligner. En menneskerobot,« siger otteårige Faizaan, der har gennemskuet hjernen bag Zenos snak:

»Det er Francis, som skriver, hvad den skal sige, og så siger den det,« forklarer han og beder Francis Nørgaard, der er pædagog på skolen, om at få Zeno til at sige »Hej Faizaan. Du er sød og nuttet«.

Det er da også netop Francis Nørgaard og pædagogisk IT-vejleder Morten Jacobsen, der det seneste halve år har eksperimenteret med Zeno for at finde måder at integrere den i skoledagen. Robotten har forskellige sessioner lagret i sig allerede ved køb, og selv om det er sjovt at lege spørgelegen »Kan I gætte, hvordan jeg har det nu«, hvorpå Zeno vrænger mundvigene enten kraftigt op eller ned, er robottens potentiale endnu større med den rigtige forberedelse.

»Det er ikke bare at købe robotten og tænke, at mimikken er nok. Så bliver man skuffet. Robotten skal sættes ind i en ramme, og man skal tænke kreativt og ud af boksen, for det er dér, Zeno har det største potentiale. Det er ikke bare »værsgo’ at tage den i brug«, for der skal nørkles med den, hvis ikke den skal ende i et skab efter et stykke tid,« siger Morten Jacobsen, som bruger Zeno et par gange om ugen.

Den tidskrævende forberedelse er imidlertid det hele værd, når Zeno rent faktisk fungerer i klassesammenhæng. Francis Nørgaard oplever, at børnene er draget af robotten og derfor bevarer koncentrationen i længere tid, end når den ikke er med i timen.

»Zeno er karikeret, og dens mimik er meget overdrevet og let aflæselig for børnene. Han er ikke god, når børnene stiller impulsive spørgsmål, for det er han ikke programmeret til at svare på, men den holder sig på sporet og har en forudsigelighed, som børnene er trygge ved,« siger Francis Nørgaard, der håber, at det bliver mere ligetil at inkorporere elevernes navne i robotten.

»Lige så snart Zeno siger børnenes navn, er deres opmærksomhed fanget – for hey, der er en robot, der taler til mig,« siger Francis Nørgaard.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Robotter er den nye lærer

Robotekspert og direktør i Fonden Autonomous, som beskæftiger sig med samfundsmæssige forandringer igennem robotteknologi, Henrik Schärfe, er »fuldstændig overbevist om«, at der kommer endnu flere robotter ind i skolen, men også at skolerobotterne kun vil blive bedre og mere komplicerede.

Zeno er så at sige kun første skridt i retning mod en mere robotificeret skolegang.

»Lige nu handler det om at afmystificere robotter, ligesom man gjorde med computere i sin tid, og det gør man ved at lære børnene at programmere simple ting. Men der er en meget stor bevægelse i gang i samfundet, som handler om at automatisere vidensarbejde, og det gælder hele vejen rundt. Fra advokater til sygeplejersker og skolelærere,« siger Henrik Schärfe.

Ifølge ham vil det indebære, at opgaver, vi i dag vurderer, kræver en menneskelig indsats, i virkeligheden kan overlades til en robot, og det vil ske, så snart samfundet »er klar til at kaste sig over den teknologi, som allerede eksisterer«.

»Robotter vil ikke komme til at varetage hele lærerens funktion, men der er dele af det, som en lærer gør i dag, som lige så godt eller bedre kan varetages af en maskine. Det begynder man snart at interessere sig for herhjemme, tror jeg,« siger Henrik Schärfe og nævner ligninger, tabeller og bøjning af tyske verber som eksempler på lærerarbejde, robotter kan udføre.

»Sådan noget med gentagne gange at træne og øve matematik og grammatik er opgaver, som med stor fordel kan automatiseres og også vil blive det. Det er jo præcis den slags, maskiner er rigtigt gode til,« siger han.

Kun et hjælperedskab

Danmarks Lærerforening er imidlertid ikke enig i, at robotter er bedre til visse opgaver end lærerne. Teknologien mangler nemlig evnen til at skabe sociale relationer, og den egenskab kan en robot ikke tillære, lyder det:

»Robotten er trods alt programmeret til at gøre det, den gør, mens et levende menneske og en veluddannet lærer kan gå ind og agere i forhold til den enkelte situation med det enkelte barn,« siger Bjørn Hansen, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Bjørn Hansen mener i stedet, at robotter kan være en motivationsfaktor og et værktøj, men »jeg ser ikke for mig, at de bliver bedre til at træne matematik og undervise end læreren. Det gør jeg ikke«.

Vi er med i en time, hvor den menneske-lignende robot Zeno også er tilstede.
Vi er med i en time, hvor den menneske-lignende robot Zeno også er tilstede.

Alligevel oplever de to pædagoger på Skolen ved Nordens Plads på Frederiksberg, at nogle kolleger er skeptiske over for at invitere robotter ind i klasseværelset og spørger, om maskinerne er kommet for at overtage deres job.

»Det er mest sagt i sjov og bunder formentlig i en uvidenhed omkring teknologiens virke og brug, for Zeno skal selvfølgelig ikke erstatte os andre, men blot tilføje noget,« siger Morten Jacobsen og bliver suppleret af sin kollega:

»Det spørgsmål, jeg har fået mest, er: »Hvad er det, Zeno kan, som vi ikke kan?« Personligt gik jeg også ind i projektet uden at vide hvorfor, men jeg synes, at vi skal finde ud af det og prøve det af,« siger Francis Nørgaard.

De tror begge, at robotter vil komme til at varetage forskellige funktioner, heriblandt også sociale.

Det er robotten Beam, som står i lokalets hjørne, et eksempel på. Den har hjul og skærm og ligner næsten en støvsuger med lang hals.

For tiden anvendes Beam af en sygemeldt elev, som i stedet for at møde fysisk op på skolen kan logge ind på robotten hjemmefra, få sit billede vist på robottens skærm og styre den rundt på skolen via piletasterne på elevens eget computertastatur.

»Når timen er færdig, kører eleven ned til køkkenet og får en snak med køkkendamen eller tager en tur rundt i skolegården i frikvarteret og snakker med sine kammerater. Som substitut for at være her rigtigt fås det ikke meget bedre, så det kan teknologien også,« siger Francis Nørgaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis