Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børn med handicap er i større risiko for overgreb

Vold og seksuelle overgreb begås oftere mod børn med handicap end mod deres jævnaldrende uden, viser rapport.

Arkivfoto: Børn med handicap i højrisiko for vold. Vold og seksuelle overgreb er langt mere udbredt blandt børn med handicap end deres jævnaldrende uden handicap, viser ny rapport.
Arkivfoto: Børn med handicap i højrisiko for vold. Vold og seksuelle overgreb er langt mere udbredt blandt børn med handicap end deres jævnaldrende uden handicap, viser ny rapport.

Børn og unge med et handicap har en større risiko for at blive udsat for vold og seksuelle overgreb end deres jævnaldrende uden handicap.

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Det er særligt børn, der er udviklingshæmmede eller har adhd eller autisme, som har en øget risiko for at blive udsat for overgreb.

Hele ti procent af handicappede børn i alderen syv til 18 år har været udsat for vold, som har ført til en dom. Det er fem procent for børn uden handicap.

Og op mod fire procent har været udsat for en seksuel krænkelse, hvor der er faldet en dom. Mens det gælder for én procent af deres jævnaldrende uden handicap.

Tendensen ryster Helle Holt, der er seniorforsker ved SFI og står i spidsen for analysen.

»Vi ser entydigt, at det at have et handicap i sig selv udgør en risiko. Men vi ser også, at det særligt er børn, som er vokset op i familier, der er udfordret økonomisk og socialt,« siger hun.

Seniorforskeren er bange for, at de overgreb, hvor der falder dom, kun kaster lys på en del af de overgreb, der begås. Og at langt de fleste slet ikke bliver anmeldt.

»Når der falder en dom, taler vi om sager, som først skal opdages, dernæst anmeldes, så skal krænkeren findes. Og så falder der dom i sagen.«

»Det er kun toppen af isbjerget, vi får at se i registreringerne af domme,« siger hun.

Foruden domsafsigelser har analysen inddraget en spørgeskemaundersøgelse af børn og unge med handicaps egne oplevelser af at blive udsat for vold og seksuelle overgreb.

Her er omfanget af overgreb markant større. 31 procent angiver, at de har været udsat for vold. Mens syv procent angiver, at de har været udsat for seksuelle overgreb.

At børn med handicap er i større risiko for overgreb overrasker ikke Heidi Thamestrup, der er formand for Landsforeningen Autisme.

»Børn med autisme kan ikke selv vurdere, hvad der er normalt, og hvor grænsen går. Det gør, at man kan slippe afsted med mange flere ting overfor de her børn.«

SFI-rapporten kortlægger ikke, hvem der begår overgrebene, eller hvor de foregår henne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.