Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børn frygter hånebilleder på Facebook

Hver fjerde 13-årige oplever, at billeder eller videoer uploades mod deres vilje og kan ende i Facebooks gabestok. Det viser en ny analyse fra Børnerådet. Hver anden af de unge teenagere efterlyser mere viden om digital dannelse.

Villads, Selma og Salma kender ligesom mange andre på Mariendal Friskole på Vesterbro i København til problemet med, at unge får lagt billeder og videoer ud på sociale medier mod deres vilje.
Villads, Selma og Salma kender ligesom mange andre på Mariendal Friskole på Vesterbro i København til problemet med, at unge får lagt billeder og videoer ud på sociale medier mod deres vilje.

Et par 13-årige piger har lige haft gymnastik på deres folkeskole. Men de nægter at gå i bad: De er angste for at tage tøjet af, fordi de frygter, at nogle af de andre børn vil tage et nøgenfoto af dem og skandalisere dem ved at lægge det på Facebook eller Instagram.

Hver fjerde 13-årige i Danmark har oplevet, at nogen har sendt eller uploadet billeder eller video af dem uden deres tilladelse.

Det viser en ny analyse fra Børnerådets Børne- og Ungepanel. Mellem fire og otte procent af de unge er blevet udsat for digital mobning, det vil sige oplevet det flere gange om ugen eller et par gange om måneden.

Undersøgelsen peger på, at den type mobning er en let måde at såre og virtuelt lynche andre på.

På Mariendal Friskole på Vesterbro i København er ord som hate på nettet og snap war blevet en del af teenagernes ordforråd.

»Jeg har prøvet at få et billede, hvor jeg med vilje så grim ud, uploadet, uden jeg gav lov til det,« fortæller 13-årige Salma.

»Jeg har bedt ham slette det mange gange. Men han synes, at det er sjovt og har lagt det på Facebook, Instagram og ask.fm.«

Fire ud af de fem elever på 12-14 år, som Berlingske interviewer på skolen, har oplevet, at billeder eller videoer blev lagt på nettet mod deres vilje. Men de unge leger også selv med langt hen ad vejen.

»En snap war kan for eksempel være at tage billeder af hinanden i S-toget på vej i biografen,« forklarer 12-årige Adel.

De unge går lige til kanten – men pludselig kan et billede eller en video på sociale medier være uigenkaldeligt.

»Altså, det er jo virkeligt nemt at mobbe folk på sociale medier,« siger 13-årige Sara i analysen.

»Du kan jo bare oprette alle de profiler, du vil. Og så bare totalt hate på personen.«

Børn er jaget vildt

»Vi oplever børn, der låser sig inde på toiletterne, for så skal de bare være dér, til frikvarteret er slut. Så kan de være i fred,« siger Bente Boserup, chef for Børnetelefonen hos Børns Vilkår.

»Der er børn, som SMSer os fra toiletterne. De har det rigtigt dårligt,« siger hun og skildrer nogle af børnene som »jaget vildt«:

»Det er altså hårdt at være jaget 24 timer i døgnet, for det kan de jo være, når der kan tikke en besked ind når som helst, eller der bliver lagt et billede ud, fra man går i bad til idræt. Der sker nogle voldsomme ting. Og nogle af de her børn overvejer at tage livet af sig selv.«

De unge efterlyser stærkere digital dannelse i Danmark: Hver anden 13-årige efterspørger mere viden om, hvordan man færdes sikkert i digitale rum. Hvem har adgang til ens billeder, hvem har rettighederne over dem, og hvordan undgår man, at krænkende billeder bliver delt og misbrugt?

De sociale mediers potentielle anonymitet skaber mulighed for, at mobning kan foregå, uden at den eller de, som mobber, kan stilles til ansvar. Det gør det ifølge teenagerne lettere og omkostningsfrit at mobbe. Tobias, som går i syvende klasse, fortæller:

»Du kan gemme dig bag din skærm, du kan jo lave en falsk profil, og så kan du jo bare gå ind og skrive alt det, du vil, og så vil den anden aldrig kunne finde ud af det.«

Unge vil have mere viden

Teenagerne føler, at de mangler viden om, hvordan de undgår at ende i sociale mediers gabestok.

»Digital mobning er afgjort et stigende problem. De unge efterspørger derfor mere digital dannelse. De vil uddannes til at forstå og gennemskue, hvordan de beskytter sig mod de mange digitale aktører, der vil have fingrene i deres persondata. Der er et udtalt behov for at øge den digitale dannelse,« siger Per Larsen, formand for Børnerådet.

Knap halvdelen af de unge vil have mere viden om reglerne for anvendelse af deres persondata og det indhold, de lægger op på deres digitale platforme. Teenagerne vil især gerne vide, hvem, der har adgang til deres personlige oplysninger fra Facebook, Instagram og andre sociale medier. De ønsker klarhed over, hvem der må bruge deres billeder. Og de vil vide, hvem bagmændene til de sociale medier er.

En del teenagere er blevet klogere – desværre af skade. 13-årige Natascha fortæller:

»For lang tid siden var der sådan noget, hvor jeg skulle synge til et eller andet, og det lyder ikke særligt godt. Det ligger så på YouTube, og det synes jeg ikke er i orden, men personen vil ikke slette det.«

Det eneste, Natascha gør, er at ignorere klippet:

»Jeg kan ikke gøre noget. Jeg kan bare lade være med at søge på det. Eller sige det til nogen.«

Shehzad Ahmad, bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, mener, at tiden er inde til handling:

»Det største problem, jeg ser med børn på de her sider, det er, at de ikke har den nødvendige viden, og at de ikke sætter sig ind i det. Når de ikke har den rigtige viden, så ved de ikke, hvordan de skal have en sikker adfærd på de sider.«

Sagen er, at reglerne er meget forskellige på forskellige sites, forklarer han:

»I den sidste ende kommer det an på, hvilken portal man er på, og hvilke regler man accepterer som bruger, når man er inde på den portal. For eksempel har Facebook i bund og grund givet sig selv ret til at kunne bruge alle billeder inde på Facebook.«

Forældrene kan ikke følge med

Et stort problem er, at forældrene heller ikke har den rigtige viden.

»Ganske enkelt fordi der ikke er nogen til at give dem den her viden,« understreger Shehzad Ahmad:

»Forældrene kan ikke følge med den udvikling, der er på nettet, hvad angår de tjenester, der bliver tilbudt til børn i den aldersgruppe, de nu er i. Det er det første problem. Og nummer to er, at folkeskolen ikke prioriterer det. Der er lidt hist og her. Regeringen har offentliggjort en strategi på dette område tilbage i november, men at man prioriterer det, er ikke ensbetydende med, at der er ressourcer til det.«

Der er også et tredje problem:

»Forældrene skal styre, at barnet ikke går på Facebook, før de har den alder, som Facebook kræver for, at de kan være derinde. Jeg kender et hav af forældre, der ved, at deres børn helt ned til ni-tiårs alderen er på Facebook, lægger en anden fødselsdato ind, som gør, at de får lov til at melde sig ind. Det må de ikke. Dér er det forældrene, der i sidste ende har det egentlige ansvar for, at børnene ikke kan blive ramt af trusler som virus eller mobning. Men staten har også et ansvar i at skulle sikre, at børnene får den nødvendige viden gennem deres skole. Ellers får vi et kæmpe problem i fremtiden,« fremhæver han.

Det særlige ved virtuelle rum er, at man i langt grovere grad end ellers kan bulldoze og chikanere andre – og at man nemt kommer til det. 13-årige Ayse udlægger det således:

»I skolen kan man godt sådan stå og små­grine lidt, så man kan se, at det er for sjov, men når det er på skrift, så kan man ikke rigtigt se, hvordan personen har ment det. Så på skrift kan det være lettere at misforstå.«

Der er også andre kutymer på sociale medier, og tonen kan blive meget hård.

»Hvis du er inde i diskussionen, så kører du den ud. Du kan ikke bakke ud af Facebook-diskussioner,« siger Liv.

Det positive er, at unge i højere grad end før handler, når de oplever digital mobning. Over tre fjerdedele af de unge, der har oplevet digital mobning, har gjort noget ved det, viser Børnerådets analyse. De unge bruger mest hinanden, dernæst en voksen.

Børnerådets formand, Per Larsen, roser de handlingsorienterede unge:

»Det er dejligt, at så mange reagerer, når de oplever digital mobning. De seneste mange års målrettede antimobbearbejde og den massive indsats omkring god stil på nettet, ser ud til at have virket. Men det er vigtigt ikke at glemme, at vi voksne fortsat har det primære ansvar, når det gælder mobning,« siger formanden, der efterlyser lovgivning:

»Nogle skoler har udarbejdet et værdi­regelsæt, men det er langtfra alle. Vi bør skrive en pligt til at oplyse om digital dannelse ind i folkeskoleloven, så vi giver ombudsmanden mulighed for at gribe ind over for skoler, der ikke lever op til deres forpligtelse.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis