Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børn fra familier på starthjælp hæmmes ikke i skolen

Inger Støjberg glæder sig over en ny analyse, der har set på effekterne af regeringens nye integrationsydelse.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) glæder sig over Krakas analyser. Arkiv. Scanpix/Nils Meilvang
Integrationsminister Inger Støjberg (V) glæder sig over Krakas analyser. Arkiv. Scanpix/Nils Meilvang

København. Det går ikke skolemæssigt ud over børn af flygtninge, at deres forældre bliver sat på en lav offentlig ydelse.

Det konkluderer tænketanken Kraka i en ny analyse ifølge Jyllands-Posten.

Børn i familier på starthjælp fik således lige så høje karakterer ved folkeskolens eksamener og søgte i lige så høj grad ind på ungdomsuddannelser som børn af andre flygtninge, der levede af den noget højere kontanthjælp.

Kraka har analyseret effekterne af den omstridte starthjælp, som blev indført af den daværende borgerlige regering i 2002 og var gældende, indtil den i 2011 blev afskaffet af den socialdemokratisk ledede regering.

Ifølge ledende økonom Nicolai Kaarsen fra Kraka kan det forventes, at integrationsydelsen får samme effekt som starthjælpen.

- De parametre, som vi har målt omkring skolegang, viser, at der ikke er negative konsekvenser af at sætte ydelsen ned, siger Nicolai Kaarsen til Jyllands-Posten.

Analysen kommer, umiddelbart før Venstre-regeringen per 1. juli fuldt ud gennemfører den nye lavere integrationsydelse.

Den ventes alene i år at komme til at berøre cirka 45.000 primært flygtninge, som enten netop er ankommet, eller som har boet i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) glæder sig over Krakas konklusion.

- Kritikerne har tudet os ørerne fulde af, at de børn, der vokser op i familier på starthjælp, ville få nogle dårlige odds for at komme til at klare sig videre hen i livet. Dette viser bare, at det intet har på sig, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Hun understreger, at målet med de lavere ydelser er at øge forældrenes motivation til hurtigt at finde et job.

Både Socialdemokraterne og De Radikale kalder analysens resultater positive, men begge partier fastholder modstanden imod de lavere ydelser.

Modstanden skyldes nemlig ikke en frygt for, at børnene vil klare sig dårligt i skolen, men et ønske om, at ingen familier i Danmark skal være så fattige, at de ikke har råd til at sende børnene på lejrskole eller anskaffe en flyverdragt om vinteren, pointerer indfødsretsordfører Mattias Tesfaye (S).

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.