Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børn foretrækker iPaden frem for at lege med vennerne

Sandkassen og leg med andre børn har fået skarp konkurrence fra tablets, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet.

To ud af tre børnehavebørn vil hellere spille iPad end lege med andre børn, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet ifølge Politiken.

Det bekymrer rådets formand, Per Larsen.

»Ingen ved, hvad det her egentlig betyder for børns udvikling. Det værste, man kan gøre, er at overlade børnene til sig selv og tænke, at det nok er fint alt sammen«, siger han til avisen.

Undersøgelse omfatter 844 børn fra 4 til 6 år i cirka 100 tilfældigt udvalgte daginstitutioner, som alle har svaret på et talende spørgeskema, og Børnerådets medarbejdere mødte ikke et eneste barn, der ikke havde prøvet at spille på en tablet – eller en iPad, som var det ord, børnene selv brugte.

Per Larsen opfordrer forældre til at foreslå børnene andre aktiviteter og ikke bruge tablets som »børnepasningsmaskine« og fremhæver, at når børnene fik tilbudt et lokkende alternativ til tabletten, nemlig en »sjov legeplads«, valgte mere end halvdelen legepladsen.

Ifølge avisen er en naturlig svaghed ved undersøgelsen, at små børn mellem 4 og 6 år vil være mere vilkårlige i deres svar og ikke kan overskue de fulde konsekvenser af svarene.

Børnerådets undersøgelse viser dog, at iPads fylder meget i de små børns liv. 60 procent siger, at de mest sidder med iPaden alene derhjemme, og 51 procent har selv prøvet at finde en film på Netflix, skriver Politiken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.