Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Børn er ikke onde«: Kan straf stoppe mobning?

Forsker advarer mod at straffe børn, der mobber andre. Det kan få socialt stærke børn, der er blevet straffet, til at slå tilbage mod dem, der har fortalt om mobning. Venstre har foreslået straf mod forældre og skoler.

Ifølge Lars Jytzler var Christians (bagest) problemer opstået, da der var blevet dannet nye klasser på årgangen. 
Ifølge Lars Jytzler var Christians (bagest) problemer opstået, da der var blevet dannet nye klasser på årgangen. 

Kan straf stoppe mobning? Og hvem skal straffes – det mobbende barn, forældrene eller måske skolen eller kommunen?

Børneorganisationer og Danske Skoleelever ønsker en ny mobbelov, som giver børn og forældre mulighed for at klage, hvis skolen ikke har gjort nok for at forhindre mobning. En mobbelov, der fastlægger ansvar og sanktioner, støttes af syv ud af ti forældre i en Gallup-undersøgelse.

Silke Fogelbjerg, der er formand for Danske Skoleelever, håber, at en mobbelov kan nedbryde tabuet om mobning, så skoleelever tør fortælle åbent, at de er blevet mobbet. Men en mobbelov skal ikke indeholde sanktioner mod de børn, der mobber, understreger hun.

»Det er svært at sige, at det er elevernes skyld. Ofte har mobberne selv været mobbeofre. Børn er ikke onde,« siger Silke Fogelbjerg.

Straf kan få meget uheldige konsekvenser for forholdet mellem børnene.

»Jeg fraråder at straffe enkeltpersoner, for vi kan se, at det kan have højst uheldige effekter på forholdet mellem de elever der står svagt eller stærkt i de relationelle mønstre. Man straffer sig så at sige til en konflikt imellem de to grupper, hvor de børn, der står stærkest socialt, bliver straffet, og derfor slår tilbage på de børn, der fortæller om mobning,« siger adjunkt Helle Rabøl Hansen, der forsker i mobning på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

I Sverige kan skoler retsforfølges, hvis der er grove mobbesager, og de ikke har en politik mod mobning og diskriminerende adfærd. De er forpligtede til at have en sådan politik i deres skolelovgivning. Noget tilsvarende kunne man indføre i Danmark.

»Jeg vil bestemt anbefale, at man lovgiver på dette område i Danmark, men jeg mener, man skal undgå at straffe individer – hverken elever eller forældrene bør straffes. Hvis man overhovedet vil straffe, skal man straffe instanser og institutioner. Det kan få flere skoler til at komme ind i kampen, for de ønsker ikke at have det hængende på sig, at det ikke har gjort noget,« siger Helle Rabøl Hansen.

Helle Rabøl Hansen har gennem flere år været en del af det store eXbus forskningsprojekt, som bl.a. har klargjort, at mobning ikke handler om karakteristika ved enkeltpersoner, men mere om normer og sociale mønstre i de mobberamte klasser.

Forældre skal kunne trækkes i børnechecken

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vil i løbet af kort tid indkalde en lang række organisationer til drøftelser om mobning. Før Venstre kom i regering, foreslog partiet selv i udspillet »Flere unge godt fra start«, at forældrene til de mobbende børn skal kunne drages til ansvar for deres børns krænkende adfærd, hvis de ikke medvirker til at løse problemerne.

I yderste konsekvens skal de kunne trækkes i børnechecken. Udspillet indeholder også forslag om, at der skal indføres sanktioner mod skolerne i form af kritik og påbud.

Børneorganisationerne mener ikke, at børn og forældre skal kunne sanktioneres, men Børns Vilkår er åbne for sanktioner over for skolerne.

»Hvis skoler ikke følger påbudet, skal der være sanktioner. Ellers er det ikke effektivt,« siger direktør Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.

Per Larsen, der er formand for Børnerådet, afviser dog helt sanktioner.

»Det er svært. Mobning foregår ikke kun mellem få personer. Det handler om fællesskaber, der ikke fungerer, og vi skal bruge pædagogik til at løse den slags problemer. Man skal ikke straffe forældre økonomisk, for det vil indirekte påvirke børnene. I Sverige og Norge har man sanktioner over for skolerne, men det behøver vi ikke, hvis vi får klare signaler fra ministeren,« siger Per Larsen.

Red Barnet mener, at skolerne skal kunne få et påbud, men at skolerne også skal have rådgivning om, hvordan de skal arbejde med antimobbestrategier.

»Et papir i sig selv stopper ikke mobning. Men selve arbejdet med at udarbejde en strategi vil få skolerne til at forholde sig mere aktivt til mobning, uddanne lærerne og i langt højere grad fokusere på forebyggelse. Derfor er vi overbevist om, at strategierne vil hjælpe på mobbeproblemerne. Samtidig er der et signal i, at lovgivningen bliver strammet op,« siger antimobbekonsulent Lars Stilling Netteberg fra Red Barnet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.