Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børn bliver sjældent hørt i skilsmissesager

Børnene bliver kun hørt i knap 10 procent af skilsmissesager, der ender i Statsforvaltningen. Det er i strid med FNs børnekonvention, mener formanden for Danske Familieadvokater.

Børn bliver sjældent hørt, når forældre skal skilles. I første halvår af i år behandlede Statsforvaltningen 13.880 sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Men der er kun blevet afholdt 1.265 samtaler med børnene. Det svarer til, at barnet bliver hørt i knap 10 procent af sagerne. Det viser tal, som Radio24syv har set.

I stedet er det forældrene, der taler på børnenes vegne, og det er et stort problem, mener professor i familieret ved Aalborg Universitet, Marianne Hougaard.

»Når forældre diskuterer, hvor meget samvær, de skal have i en sag, så er det jo klart, at de har modstridende forklaringer,« siger Marianne Hougaard til Radio24syv.

Synspunktet støttes op af Thomas Rebsdorf, der har været igennem et forløb ved statsforvaltningen.

»Når man vælger at gå ind i en skilsmisse, så er man jo presset på alle fronter, og så kan det være svært at holde hovedet koldt,« siger Thomas Rebsdorf.

Et barn vil efter ”Vejledning om Samvær<saxo:ch value="226 128 157"/> ikke skulle inddrages direkte i sagen, hvis forældrene har fundet en forligsmæssig løsning.

Tankegangen bag dette er, at forældrene kender barnet bedst. Ifølge Statsforvaltningen har tallene derfor deres naturlige forklaring, mener direktør i Statsforvaltningen, Helle Haxgart.

»I cirka 40 procent af de sager, som vi behandler, er børnene under 7 år, og i 60 procent af sagerne bliver forældrene enige. Som vejledningen er til forældreansvarsloven skal vi ikke tale med børnene, hvis forældrene bliver enige. Men man kan vælge at gøre det,« siger direktør i Statsforvaltningen, Helle Haxgart, til Radio24syv.

Men Statsforvaltningen hører børnene i alt for få sager. Og der handles i strid med både FNs Børnekonvention og på kanten af Menneskerettighedskonventionen, mener formand for Danske Familieadvokater, Helle Larsen.

Og når statsforvaltningen hævder, at mange sager forliges, er det et udtryk for eufori.

»I en række sager er forligene et udtryk for, at der udvises et ganske betydeligt pres for at få parterne til at blive enige,« siger Helle Larsen.

Med forældreansvarsloven fra 2007 blev der stillet skarpt på to grundlæggende principper - forældrenes fælles ansvar og at alle afgørelser skal træffes ud fra barnets bedste. Det sidste princip har afsæt i FNs Børnekonvention. En fundamental tanke bag konventionen er, at børn fuldt ud har samme menneskeværd som voksne, og at børn er kompetente til at medvirke i beslutninger, der vedrører dem.

Og de fleste børn vil netop gerne høres, når det handler om hvor de skal bo, og hvor meget de skal være sammen med deres far og mor, siger souschef i Børns Vilkår, Bente Boserup.

»Det er jo kun dem, der ved, hvordan det er at være barn i en familie, hvor forældrene er gået fra hinanden,« siger Bente Boserup til Radio24syv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.