Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bødskov tegner det tatoverede kors fra overfaldsmandens arm

Politiet beder om hjælp til at finde den gerningsmand, der 14. juni overfaldt politikeren Morten Bødskov.

Morten Bødskov bemærkede en korstatovering på sin overfaldsmands arm. Politiet har nu sendt en tegning ud af korstatoveringen.
Morten Bødskov bemærkede en korstatovering på sin overfaldsmands arm. Politiet har nu sendt en tegning ud af korstatoveringen.

Der er gået to uger, siden tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) blev overfaldet på Islands Brygge i København. Gerningsmanden er stadig på fri fod, og nu beder Københavns Politi borgerne om hjælp til at finde ham.

I den forbindelse har Morten Bødskov tegnet en tegning af et kors, som overfaldsmanden har tatoveret på venstre underarm.

Samtidig udsender politiet følgende beskrivelse af manden:

- Mand, dansk, hvid hud, 20 til 30 år, 180 til 190 centimeter høj. Spinkel af bygning med et smalt ansigt. Havde kort lyst hår og et kors tatoveret på venstre underarm. Han var iført mørkeblå hættetrøje og jeans.

Gerningsmanden hedder muligvis Kasper/Casper, skriver politiet i en pressemeddelse om sagen.

Morten Bødskov blev overfaldet af manden, da han sammen med en ven sad og så EM-fodbold på storskærm ved Islands Brygge. Gerningsmanden slog den tidligere minister med en knytnæve i tindingen og forsvandt derefter fra stedet.

Om hele episoden skrev Bødskov selv på Facebook dagen efter:

- Han spørger mig, om jeg ikke er tidligere justitsminister, om jeg ikke er socialdemokrat, og hvad jeg hedder? Efter jeg har svaret ham, spørger han, om jeg ikke kan forklare socialdemokraternes økonomiske politik.

- Da jeg beder ham uddybe det spørgsmål, bliver han lidt svævende, rejser sig pludselig hurtigt op og slår mig hårdt med en knytnæve i tindingen.

- Idet han slår mig, siger han noget i retningen af, "det her er fra Mouril", eller "det her er fra Mourine". Hvad det betyder, ved jeg ikke.

Politikere fra samtlige partier tog efterfølgende kraftig afstand fra overgrebet, som S-formand Mette Frederiksen betegnede som "politisk motiveret".

Hvis det lykkes politiet at anholde overfaldsmanden, vil han ifølge vicepolitiinspektør Ove Larsen blive sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 244 - den milde voldsparagraf.

Hertil kommer en sigtelse efter straffelovens paragraf 119, som handler om vold mod personer, der besidder et offentligt hverv.

Det er den samme paragraf, som beskytter eksempelvis politifolk i tjeneste. Den har en strafferamme på otte års fængsel.

Oplysninger om sagen, fx fotos optaget på dagen, kan gives til nærmeste politi på 114 eller  33141448

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.