Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bødehop skal få raske ældre hurtigere hjem fra sygehuset

Regeringen tredobler nu de takster, som kommunerne skal betale for færdigbehandlede patienter, som ligger og venter på at komme hjem fra hospitaler i især hovedstadsområdet. Højere bøder vil virke, lyder vurderingen fra såvel patienter som eksperter og kommuner.

Med en lovændring sætter regeringen nu tommelskruer på og tredobler den takst, som kommunerne skal betale til regionerne for primært ældre, færdigbehandlede patienter. Det meddeler sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Med en lovændring sætter regeringen nu tommelskruer på og tredobler den takst, som kommunerne skal betale til regionerne for primært ældre, færdigbehandlede patienter. Det meddeler sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Sørg for en hurtig og ordentlig hjælp til jeres ældre borgere, når de udskrives fra hospitalet. Ellers vanker der en stor bøde som straf for at lade færdigbehandlede patienter ligge i dage og uger på overfyldte medicinske afdelinger.

Sådan lyder den kontante besked fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) til landets kommuner. Med en lovændring sætter regeringen nu tommelskruer på og tredobler den takst, som kommunerne skal betale til regionerne for primært ældre, færdigbehandlede patienter, der må ligge og vente på at komme hjem, fordi kommunerne ikke har fået opbygget den fornødne kapacitet på plejehjem eller i hjemmeplejen til at kunne sørge for den videre pleje og behandling.

Taksten ligger i dag på knap 2.000 kroner i døgnet for hver færdigbehandlet patient, men sættes fremover op til ca. 4.000 kr. hver af de to første døgn, hvorefter beløbet stiger til ca. 6.000 kr. i døgnet.

Hermed risikerer kommunerne, der i 2014 kom af med 79 mio. kr. for deres færdigbehandlede patienter, en samlet regning på op imod 200-250 mio. kr. om året i bøde-betaling, hvis de ikke ændrer kurs.

»Taksten får et ordentligt nøk op, og jeg håber, at det kan motivere kommunerne til at få patienterne hurtigere hjem og løfte den plejeopgave, som er deres ansvar,« siger Sophie Løhde.

Et ømt punkt

Sundhedsministeren kalder det »uacceptabelt« at ældre, der er færdige med deres behandling, parkeres i en sygehusseng.

»Det er både et problem for de patienter, som ligger og venter på at komme hjem eller få anvist en akut- eller plejehjemsplads, og for sygehusene, der har brug for sengene på de medicinske afdelinger,« siger hun.

Ifølge de seneste opgørelser tilbringer flere tusinde patienter årligt tilsammen omkring 40.000 dage på hospitalerne, efter at de faktisk er blevet færdigbehandlet og erklæret raske. Det svarer til, at der hver eneste dag året rundt er 110 senge, der fyldt op med patienter, som ikke burde være der. Det er fuldstændigt »tosset«, mener ministeren.

»Patienter, der er færdige med deres behandling, skal ikke ligge i en sygehusseng. De skal hjem, og hvis de har behov for opfølgende pleje og behandling, skal kommunerne sørge for, at der er de nødvendige tilbud,« siger Sophie Løhde.

De højere bøder kommer, efter at problemet med færdigbehandlede ældre patienter har eksisteret i årtier og ofte karakteriseres som et af velfærdsdanmarks ømmeste punkter. De færdigbehandlede var blandt andet et af kerneargumenterne for kommunalreformen i 2007, som skulle føre til færre såkaldte gråzoner og et bedre samarbejde mellem kommuner og sygehuse. Det lykkedes også at presse tallet ned i de første år efter reformen, men siden 2011 har antallet af færdigbehandlingsdage ligget omkring de 40.000 og har konstant været et stridspunkt mellem kommunerne og regionerne.

Kommunerne mener, at regionernes sygehuse udskriver patienterne stadigt hurtigere med stadigt mere komplekse sygdomsbilleder, og uden at mange af dem reelt er raske nok til at komme hjem. Regionerne mener omvendt, at kommunerne har været alt for langsomme til at opbygge den fornødne kapacitet, også fagligt, til at tage sig ordentligt af deres ældre, hvilket også resulterer i hyppige, strabadserende genindlæggelser.

Samtidig bidrager de færdigbehandlede patienter til den massive overbelægning på et stort antal afdelinger, der må stuve patienterne sammen og placere dem på gangene, i samtalerum eller anbringe flere på stuerne, end de er beregnet til.

Højere bøder vil virke

Vilkårene for de ældre medicinske patienter og de mange færdigbehandlede ældre på sygehusene har udløst hård kritik fra blandt andet Ældre Sagen, og her er man positive over for lovændringen, der ventes at kunne samle flertal i Folketinget, og som skal bane vej for højere bøder fra den 1. januar.

Det kan således være en stor belastning for svækkede ældre at være indlagt i længere tid i et presset hospitalsmiljø. Der kan støde infektioner til, og patienterne kan blive konfuse, fremhæves det.

»Det skaber utryghed at ligge og vente. Patienterne er i et limbo, hvor de ikke ved, hvad der skal ske. Derfor er det godt, at der er politisk fokus på at bekæmpe problemet, og økonomiske incitamenter kan være et gavnligt virkemiddel,« siger chefkonsulent Mirjana Saabye.

Blandt sundhedsøkonomer er forventningen ligeledes, at de højere bøder vil have en effekt. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi- og politik, peger på, at de hidtidige takster sandsynligvis har betydet, at det i en række situationer har været billigere for kommunen at bruge sygehuset som stødpude, indtil der opstår en ledig plads på et plejehjem, end selv at udbygge kapaciteten.

»Jeg tror, at de markant højere takster vil kunne rokke ved det regnestykke og motivere kommunerne til at tage patienterne hjem tidligere end i dag,« siger han.

Hovedstadskommuner i skudlinjen

Med de højere bøder retter regeringen især kikkerten mod kommuner i hovedstadsområdet. Ni ud af ti færdigbehandlingsdage vedrører patienter på hospitaler i Region Hovedstaden, og særligt borgere fra Københavns Kommune fylder meget i statistikken.

En opgørelse fra Københavns Kommune viser også, at man siden 2007 har betalt over 200 mio. kr. til regionen for færdigbehandlede patienter på hospitalerne. De seneste tal viser dog også, at problemet er blevet mindre i løbet af 2015, hvor godt 1.300 færdigbehandlede borgere fra København tilbragte tilsammen godt 7.500 »ventedage« på hospitalerne i regionen – et fald på 25 procent i forhold til året før.

Det er sket ved at øge antallet af pladser i kommunens rehabiliteringstilbud og ved at øge den daglige træningsmængde, så folk kommer hurtigere hjem.

»Vi har helt klart rykket os, men kommunerne i hovedstadsområdet har stadig en udfordring på dette område,« siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF).

Hun kan således godt acceptere, at regeringen nu skrider til at sætte bøderne i vejret og forventer også, at det vil få effekt ude i kommunerne:

»Jeg har forståelse for, at ministeren er utålmodig på patienternes vegne. De ligger og venter på gangene og vil have langt bedre af at komme hjem til sig selv eller et døgnrehabiliteringstilbud i kommunen. Det er allerede sådan i dag, at kommunerne arbejder med at løse problemerne, men når man sætter betalingen op, kan det komme til at ramme os yderligere på pengepungen, hvilket vil føre til, at vi vil sætte endnu mere fokus på problemet,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.