Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bliv på skolebænken: Danmark tjener gode penge på uddannelser

Overuddannelse er en myte, fastslår Rockwoolfonden i ny rapport. Hvis 10.000 ufaglærte tog en uddannelse, ville det øge BNP med en milliard. Det samme ville ske, hvis 10.000 humanister blev erhvervsøkonomer

Pigerne i 3g på Zahles Skole er igang med at skrive dansk stil til studenter eksamen
Pigerne i 3g på Zahles Skole er igang med at skrive dansk stil til studenter eksamen

Socialdemokrater og fagforbund har de senere år rettet sigtekornet mod alt for mange akademikere i Danmark, »den kreative klasse«, »overuddannelse« og for meget skolegang,

Men det danske samfund er på ingen måde mættet af mennesker med en uddannelse, fastslår Rockwoolfondens Forskningsenhed i en ny omfattende rapport, der analyserer afkastet af de mange milliarder, som Danmark i dag bruger på uddannelse.

Undersøgelsen, som offentliggøres torsdag, rammer dermed en pæl igennem myten om, at samfundet spilder penge på, at unge i årevis sidder bænket på diverse uddannelser, som ikke kan bruges til noget.

Hvis 10.000 ufaglærte tog en uddannelse, som svarer til befolkningens generelt, ville det give et ekstra bidrag til det danske BNP på en milliard kroner om året, viser en af analyserne i rapporten udarbejdet af tidligere overvismand Torben M. Andersen og forskningschef i Rockwoolfonden Jan Rose Skaksen.

»Der er ikke noget der tyder på, at der er et stort tab ved overuddannelse i Danmark. Der er sket en massiv stigning i andelen, der har en videregående uddannelse og i særdeleshed en lang videregående uddannelse. Men det har ikke sat sig som problemer for disse grupper. Økonomien har formået at bruge dem med en fornuftig produktivitet målt på løn,« siger Jan Rose Skaksen.

Andelen af befolkningen med en lang videregående uddannelse er vokset fra syv procent i 2000 og hele 15 procent i 2016, og en prognose viser, at 29 procent af alle 40-årige i 2045 vil have en lang videregående uddannelse.

»Med den erfaring vi har nu, er der ikke noget der tyder på, at det bliver et stort problem. Men der er selvfølgelig en øvre grænse,« siger Jan Rose Skaksen.

De offentlige udgifter til uddannelse udgør omkring seks procent af det samlede BNP, hvilket er det tredje højeste i OECD, Torben M. Andersen siger:

»Man hører til tider en stadig stærkere argumentation for, at befolkningen måske tenderer imod at være overuddannet. Altså, at vi har nået et mætningspunkt, hvilket ville betyde, at der vil være dårlig økonomi i at hæve befolkningens uddannelsesniveau yderligere. Men sådan forholder det sig altså ikke. Det kan fortsat betale sig at øge niveauet.«

Når det er sagt, så viser rapporten også, at man kan opnå samme effekt ved at ændre sammensætningen af uddannelserne, Hvis 10.000 humanister med en lang videregående uddannelse i stedet uddannede sig til erhvervbsøkonomer, ville det også forøge BNP med en milliard kroner.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) lægger vægt på, at uddannelse har vist sig indtil videre at være en god forretning, men det får ham ikke til at øge optaget.

»Først skal vi igennem den øvelse, som vi har taget fat på med at øge kvaliteten. Derefter kan vi se på, om vi skal øge optaget igen,« siger han og tilføjer:

»Fremover vil vi se mindre skarpe skel mellem uddannelser. De flyder mere sammen. Humanister skal have forstand på teknik og teknikere have forstand på humanisme. Så i forhold til det spøgelse, der hedder overuddanelse, som har forfulgt os et stykke tid, så kan vi se, at folk faktisk udfylder en funktion, fordi de er fleksible, og de bliver anvendt.«

Generelt er længere uddannelse lig med højere løn, og personer med en lang videregående uddannelse har en højere beskæftigelse end dem med en kortere, Underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof hæfter sig ved de store gevinster, Danmark går glip af, fordi vi uddanner »skævt.«

»Man kan måske godt som akademiker arbejde i et kontorjob, men det er de færreste, der kan tage et job på en byggeplads, og man kan ikke erstatte en kirurg med en antropolog. Derfor kan man ikke oversætte undersøgelsens resultater til, at der er fred og ingen fare, hvis vi bare alle sammen bliver akademikere,« siger hun.

Socialdemokraten Matthias Tesfaye, som har argumenteret kraftigt for at flere tager en erhvervsudannelse i stedet for en lang videregående uddannelse, mener at denne type undersøgelser ofte er for forsimplede.

»Jeg har aldrig ment, at vi tog for meget uddannelse, men at vi tager forkert uddannelse. Det er et problem, at mange af de unge, som klarer gymnasiet, hellere vil komme ud med en halvdårlig akademisk eksamen end at være en dygtig pædagog eller lærer. Vi uddanner og ansætter mange middelgode akademikere, som kunne være blevet fremragende skolelærere eller sygeplejersker,« siger han.

Når mange unge tager uddannelser, som giver lavere løn senere i livet end andre af samme længde, så hænger det ifølge Rockwoolfonden sammen med det danske skattesystem. Lønnen beskattes relativt hårdt, mens den værdi, der ligger i at have et arbejde, som er fuld af indhold, gode arbejdsforhold og prestige er skattefri.

Rapporten viser, at en ud af tre danskere med en uddannelse er ansat i et job, hvor kravet til uddannelse er lavere end det, de har papirer på. Andelen overuddannede har været svagt stigende fra 29 procent i 1999 til 32 i 2015.

»Til gengæld viser vores undersøgelse, at løntabet er meget lille, så selv om man har et job under niveau, så gør de det tilsyneladende så godt, at de får en løn, der næsten svarer til deres niveau for kvalifikationer,« siger Jan Rose Skaksen.

En indvending mod denne type undersøgelser er ofte, at dem med de gode karakterer altid vil få en højere løn, og at det ikke i så høj grad skyldes uddannelse men kvikke hoveder. Og det er der noget om. Når der tages hensyn til karakterer ved studentereksamen, betyder en lang videregående uddannelse mindre for lønniveauet.

»Det afspejler, at dem med høje studentereksamenskarakterer klarer sig relativt godt – også uden en videregående uddannelse,« hedder det i rapporten.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.