Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bliv bachelor og få et arbejde

To ud af tre bachelorer fra de videregående uddannelser skal i fremtiden direkte ud på arbejdsmarkedet i stedet for at læse videre til kandidat, lyder beskeden fra en ekspertgruppe.

De nye studerende på Københavns Universitet skal til at vænne sig til tanken om, at det fremover kun er nogle få af dem, der skal læse i fem år. I hvert fald hvis det står til Kvalitetsudvalget, der anbefaler, at langt flere søger ud på arbejdsmarkedet med en bachelor i bagagen efter tre års studier. Arkivfoto: Simon Læssøe
De nye studerende på Københavns Universitet skal til at vænne sig til tanken om, at det fremover kun er nogle få af dem, der skal læse i fem år. I hvert fald hvis det står til Kvalitetsudvalget, der anbefaler, at langt flere søger ud på arbejdsmarkedet med en bachelor i bagagen efter tre års studier. Arkivfoto: Simon Læssøe

Læs tre år på universitet, få en bachelorgrad og kom så ud på arbejdsmarkedet og tjen nogle penge.

Sådan lyder en af flere anbefalinger til regeringen, Folketinget og de videregående uddannelser fra Kvalitetsudvalget, der i 2013 af regeringen fik til opgave at »komme med anbefalinger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes i de videregående uddannelser«.

I går kunne udvalget så præsentere ti forskellige og endelige anbefalinger, og hvis udvalget får magt, som det har agt, skal Danmark i langt højere grad end i dag satse på et såkaldt bachelorarbejdsmarked. Således anbefaler udvalget, at »op mod to tredjedele af bachelorerne... bør møde arbejdsmarkedet, inden de vælger at læse videre på en kandidatuddannelse«.

Derefter kan de, når de har etableret sig på arbejdsmarkedet, vende tilbage til de videregående uddannelser og få en kandidatgrad, forklarer udvalgets formand, forsknings-leder Jørgen Søndergaard.

Om det så ender med, at de tager en bachelorgrad på tre eller fire år og efterfølgende en kandidatgrad på et eller to år er ifølge formanden ikke så vigtigt. Ifølge udvalget er det heller ikke vigtigt, om der går to, tre eller ti år, fra en dimittend får sin bachelor og begynder at arbejde, til vedkommende vælger at tage sin kandidatgrad.

Det vigtigste er ifølge Kvalitetsudvalget, at unge med lange, videregående uddannelser er klar til et fremtidens arbejdsmarked, hvor dobbelt så mange som i dag skal finde privat ansættelse, og hvor der derfor er brug for nye og anderledes dimittendprofiler:

»De skal for eksempel kunne skabe værdi i virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte medarbejdere med lange videregående uddannelser. Sådanne virksomheder vil efter Kvalitetsudvalgets opfattelse i højere grad kunne bruge dimittender, som besidder en solid grundfaglighed uden at være snævert fagspecialiserede. Dimittender, som måske ikke har læst fem år i ét stræk, men som alligevel har opnået en akademisk grundviden og evne til at anvende og videreudvikle den i praksis... En sådan dimittendprofil er ikke udbredt i dagens uddannelsessystem,« hedder det i udvalgets rapport med de ti anbefalinger.

Jørgen Søndergaard vurderer, at flere vil tage en kandidatgrad på deltid, mens de arbejder. Han afviser, at anbefalingen på sigt nødvendigvis vil føre til, at færre vælger at få en kandidatgrad.

En hovedvej til forskerne

Anbefalingen indebærer, at studerende mister deres retskrav på at kunne læse videre til kandidat efter at være blevet bachelorer.

Det betyder ifølge Jørgen Søndergaard, at nogle bachelorer fremover vil blive mødt med faglige krav for at kunne fortsætte på kandidatdelen.

Det sker allerede i dag med professionsbachelorerne, der i nogle tilfælde bliver mødt med krav om »høje nok karakterer for at komme videre«, som han udtrykker det.

Jørgen Søndergaard tilføjer, at nogle uddannelser såsom læge, dyrlæge og tandlæge fremover også vil kræve et forløb fra bachelor til kandidat som i dag. Det samme vil gælde en række forskningsuddannelser.

»Hvis man skal ind i en forskeruddannelse og have en ph.d. eller sådan noget, så bør der være en hovedvej,« forklarer han.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at det er »spændende det her med, at man kommer ud og får noget erfaring og på den måde bliver lidt mere skarp på, hvordan man vil specialisere sig, hvilket en kandidatgrad jo går ud på«.

»Jeg går med overvejelser omkring det her, og jeg synes, at der er nogle perspektiver i det her med, at uddannelse godt kan vare hele livet og ikke bare bliver gennemført på en gang,« siger hun.

»Måske er fem års studier i træk ikke det rigtige for alle. Det er noget af det, jeg vil kigge på.«Ifølge viceadministrerende direktør i erhvervsorganisationen DI, Kim Graugaard, kan øget erhvervsretning af nogle bacheloruddannelser være en af løsningerne.

»Herudover kan det give mening at overveje udvalgets forslag om at begrænse retten til at gå videre fra bachelor til kandidat, men vel at mærke på områder, hvor der er klar udsigt til at overproducere kandidater,« siger han.

»Det er den helt forkerte medicin«

Fagforeningen Djøf er til gengæld »lodret imod udvalgets anbefaling af, at optagelse på en kandidatuddannelse fremover skal bero på nogle faglige adgangskrav, som medfører, at kun en tredjedel af universitetsbachelorerne kan gå direkte videre på kandidatuddannelserne«. På samme måde vil Djøf »meget kraftigt advare mod, at man følger udvalgets tanker om at reducere de studerendes uddannelsesniveau til tre- eller fireårige bacheloruddannelser«.

»Det vil sænke det samlede uddannelsesniveau, og det er den helt forkerte medicin, hvis Danmark og danske virksomheder skal tilbage på vækstsporet,« lyder det fra Djøfs formand, Lisa Herold Ferbing.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob L. Ruggaard, kan »slet ikke se perspektiverne« i flere akademiske bachelorer.

»Det er dybt bekymrende, at man vil fjerne muligheden for at tage en kandidatuddannelse for nogle studerende,« siger han.

Men vil man det?

»Hvis man siger, at en bestået bachelor ikke længere i sig selv er adgangsgivende til kandidatdelen, så tager man da muligheder fra studerende,« mener han.

Fra oppositionen i Folketinget lyder den umiddelbare kommentar fra Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, at »vi vil vurdere, om der er basis for, at bachelorer kommer i berøring med arbejdsmarkedet for så senere at tage en kandidatgrad«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.