Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Blinde Marius' skoleoplevelser: Knytnæveslag og kvælertag

Blind dreng på ti år overfaldet af udadreagerende børn fra sit specialtilbud, fortæller forældre. Hård kritik fra handicaporganisationerne.

Marius med sin mor Bettina. Marius er næsten blind. Derfor går han i en skoleklasse med elever med forskellige handicap. Sammensætningen er imidlertid langtfra hensigtsmæssig for Marius.
Marius med sin mor Bettina. Marius er næsten blind. Derfor går han i en skoleklasse med elever med forskellige handicap. Sammensætningen er imidlertid langtfra hensigtsmæssig for Marius.

Her går Marius. Stakkels, blinde Marius. På vej til skole sammen med sin mor.

På vej ind i den danske folkeskole, som med faner og trompeter hylder FNs Salamanca-erklæring: At være skolen for alle. At inkludere børn, også dem med særlige behov. Og særlige behov, dét har Marius.

Han ser næsten ingenting efter den hjerne­blødning, som ramte få dage efter hans alt for tidlige fødsel. I dag er han ti år og lærer langsommere end andre. Han går i fjerde klasse, men læser og regner som et barn i første. Men det er ikke noget kønt billede, forældrene til den blinde dreng tegner af tilstanden i den danske folkeskoles specialtilbud, hvis det ellers står til troende.

Folkeskolen har trods slagord om inklusion forvandlet Marius’ handicap til hans mindste problem lige nu. Engang var han glade Marius, som gerne ville lære og ikke var ked af at komme i skole. Sådan har det ikke været de seneste tre-fire år. Glade Marius er blevet til bange Marius.

»Jeg lover ham, at der ikke vil ske ham noget.«

Sådan skrev moren, salgskoordinator Bettina Fog Holst Larsen, på sin Facebook-væg, søndag aften, da en ny uge truede:

»Jeg lyver. For det kan jeg ikke love. Jeg kan kun håbe og holde vejret, til jeg igen henter ham kl. 14. Hver dag lyver jeg for mit barn.«

Herfra blev det kun værre:

»Han er gennem tiden på skolen blandt andet blevet slået, sparket, fået hældt maling og sæbevand i hovedet. Fået klippet sit tøj i stykker og blevet tegnet på. Fået taget kvælertag. Lærerne siger, at de forsøger, men ikke altid kan nå at beskytte ham. Uden varsel kan han pludselig få en knytnæve lige i ansigtet. Lærerne siger: »Bare rolig, der kom ingen mærker«, men hvad med de mærker, han får indeni?«

Facebook-opdateringen blev læst og delt af hundreder allerede søndag. Måske fordi historien om Marius hamrer en pæl midt ned i politikernes dobbelte ambition om inklusion: At bremse tilgangen af elever fra helt almindelige folkeskoleklasser til dyre specialtilbud (næsten hver syvende elev har behov for specialundervisning, viser en undersøgelse fra EVA), samtidig med at specialtilbud gives til dem, der faktisk har behov.

Trivsel og tryghed

Specialtilbuddene kan indrettes på mange forskellige måder, men afgørende for børnenes evne til at lære er ikke mindst (igen ifølge EVAs undersøgelse): Trivsel og tryghed.

Marius går på Mølleholmskolen i Taastrup, en ganske almindelig folkeskole, som også omfatter en linje for børn med specialbehov. Her modtager han dagen igennem undervisning i en mindre gruppe på fem-seks børn, hvilket egentlig kunne være meget godt.

Det har det bare ikke været. I begyndelsen var det svært for hans forældre at forstå, hvad det egentlig var, der skete i børnegruppen, fordi skolen ikke ville oplyse om de andres handicap. Men det gik langsomt op for Marius’ mor, at de andre børn i gruppen har lidelser som autisme og ADHD, hvilket betyder, at børnene undertiden reagerer uventet og voldsomt.

»Der er et barn, som føler sig truet og kan eksplodere, hvis Marius kommer for tæt på barnet rent fysisk. Og det kan jo ske, når man er en blind dreng, som ikke kan bedømme afstand.«

En dag var det lykkedes nogle af de lidt større børn at få Marius ind i et lokale uden voksne, hvor flere af børnene angiveligt tog kvælertag på ham.

»Helt hen i skoven«

Thorkild Olesen, formand for Dansk Blindesamfund og næstformand for Danske Handicaporganisationer, frygter, at det ender helt galt:

»Jeg er faktisk rasende over det her. At blande blinde og svagtsynede børn med udadreagerende børn på den måde er mildest talt uhensigtsmæssigt for ikke at sige helt hen i skoven, altså. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg aldrig har hørt noget lignende, men vi har faktisk andre sager, hvor forældre har kæmpet med næb og kløer for at undgå den uheldige sammensætning af handicappede børn. Kommunerne tænker først og fremmest økonomi og sætter bare børnene ind, hvor der er en plads. Der tænkes ikke meget over pædagogikken i det.«

Bettina Fog Holst Larsen skrev et brev til borgmester Michael Ziegler (K) i Høje Taastrup Kommune og fik bevilget en støtteperson til Marius efter episoden med kvælertag. Men selv ikke med denne ekstra voksne har det være muligt at undgå vold.

»Nogle gange får jeg bare den forklaring, at det er fordi, der er problemer med et af børnenes medicin.«

»Marius skal flænses«

Samtidig er der børn i gruppen, som har svært ved at afkode almindelige sociale regler.

»Marius er glad for at køre Mooncart, men kører ikke helt så stærkt som de andre. En dag havde de andre jagtet ham rundt på Mooncars, fordi han var den svageste, hvor en almindelig gruppe børn formentlig havde taget ekstra hensyn. De har også jagtet ham rundt med en saks, mens de råbte: »Marius skal flænses, Marius skal flænses«.«

Det blev ikke ved truslen, fortæller Bettina Fog Holst Larsen:

»De klippede hans jakke og trøje op.«

Berlingske forsøgte i går at indhente en kommentar til sagen fra Michael Ziegler, som udover at være borgmester er en af topfolkene i Kommunernes Landsforening. Forgæves.

Karen Koefoed, leder af Børne- og Unge Rådgivningscentret, oplyser i en mail fra kommunens kommunikationsafdeling:

»Naturligvis skal alle børn være trygge ved at gå i skole. Er der børn, der mistrives, er det derfor vigtigt, at de relevante parter – i dette tilfælde forældre, hjemkommunen (Ishøj) og Høje-Taastrup – sætter sig sammen og drøfter, hvad barnets behov og udvikling er, herunder om det er det rigtige tilbud, barnet er i.«

Familien har skrevet en række mails til kommunen og Mølleholmskolen om de voldelige episoder – uden at det tilsyneladende giver anledning til andet end svar fra skolen om, at det må drøftes på fremtidige møder. Skolens leder reagerer dog skarpt på beskyldningerne fra forældrene om, at kommunens økonomi skulle spille en rolle for tilbuddet til Marius. Alle overvejelser er udelukkende »af pædagogisk karakter.«

Familien har undersøgt muligheden for at flytte Marius til en anden skole, men også på denne skole risikerer Marius at havne i en gruppe med udadreagerende børn, har Bettina Fog Holst Larsen fået oplyst.

»Jeg kan se på mit barn, at han så småt har regnet den ud: Jeg siger, at der ikke sker ham noget. Men det gør der jo.«

I morgen møder Marius i skole igen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.