Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Blachman: Dronningen burde takke hele lærerstanden i nytårstalen

Når Hendes Majestæt på årets sidste aften takker søens folk, soldater i ind- og udland og personalet på landets hospitaler, bør hun også sende en venlig tanke til folkeskolelærerne. Det mener musiker, producer og X-Factor-dommer Thomas Blachman, som vil have et helt nyt fag indført i skolen.

Thomas Blachman mener, at Dronningen bør takke samtlige landets folkeskolelærer i sin nytårstale. (Arkivfoto)
Thomas Blachman mener, at Dronningen bør takke samtlige landets folkeskolelærer i sin nytårstale. (Arkivfoto)

Når Hendes Majestæt på årets sidste aften takker søens folk, soldater i ind- og udland og personalet på landets hospitaler, bør hun også sende en venlig tanke til folkeskolelærerne. Det mener musiker, producer og X-Factor-dommer Thomas Blachman, som vil have et helt nyt fag indført i skolen.

»Jeg er det fag, der ikke findes i folkeskolen.«

Sådan har det gang på gang lydt fra Thomas Blachman, og i denne uge var den rapkæftede X-Factor-dommer til møde med Folketingets Undervisningsudvalg, hvor han havde såkaldt foretræde for udvalget. Det vil sige, at han havde mulighed for at give udtryk for sin holdning over for partiernes undervisnings-ordfører.

Her foreslog han, at man laver den nuværende understøttende undervisning om til et idé-fag, som fokuserer mere på kreativitet og idérigdom.

Inden det kom så vidt, havde han dog været i 12 dages praktik på en folkeskole i københavner-forstaden Hvidovre, og det har givet ham stor respekt for både eleverne og lærerne.

»Jeg har ingen pædagogiske evner. Jeg var seriøst ved at gå i hundene. Dronningen burde takke hele lærerstanden i nytårstalen. Lærerne elsker eleverne, og lærerne vil gerne være med til at udvikle eleverne,« sagde han under mødet i folketinget ifølge lærernes fagblad 'Folkeskolen'.

Med den nye folkeskolereform blev den understøttende undervisning indført, men det er altså den, Blachman foreslår, man skifter ud med et idé-fag.

Han mener, at børnene og de unge er 'guldet i gruset, som vi ikke har i jorden', og det er det guld, musikeren håber, at hans nye fag vil få til at skinne.

»Børn, der sidder og leger, er superkreative. De har jo nærmest genistatus, og så falder det ellers fra hinanden indtil 8. klasse, hvor de er helt blanke, hvis de sidder og kigger på et blankt stykke papir. Hvorfor skal vi bruge milliarder på at afmontere den kreativitet, som i sidste ende burde være der konstant?« spurgte han politikerne i undervisningsudvalget.

Han indrømmer, at hans forslag om et nyt idé-fag i folkeskolen kan virke højtflyvende og abstrakt, men han håber alligevel, at politikerne vil lytte til ham.

»Der kommer 60.000 nye elever om året ind i folkeskolen, men hvis man ikke kan få idéer bagefter, hvad fanden skal man så? Idéen er jo vejskilte i skoven for de unge mennesker, så de ender det rigtige sted. De bliver meget mere motiveret og inspirerede af det, og er det i virkeligheden ikke bare det, det hele handler om?«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.