Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Blåt hul kaster nyt lys over mayaerne

Analyser af lag i et verdensberømt havhul viser, at tørke må have spillet en vigtig rolle for mayakulturens gådefulde kollaps for godt 1.000 år siden. Dansk ekspert peger også på andre forklaringer.

Der findes stadig arkæologiske rester fra de byer, som maya-indianerne boede i, her i Copan arkæologi-parken i Honduras.
Der findes stadig arkæologiske rester fra de byer, som maya-indianerne boede i, her i Copan arkæologi-parken i Honduras.

Et geologisk vidunder ud for kysten af den lille mellemamerikanske nation Belize kaster nu nyt lys over en af de mægtigste hedengangne kulturer på kloden: mayaernes.

Her, i det perfekt cirkulære såkaldte Great Blue Hole, som Discovery Channel har udnævnt til et af verdens ti mest fantastiske steder at besøge, har forskere opdaget klare tegn på en tørke, som de mener må være den bagvedliggende årsag til mayakulturens opsigtsvækkende kollaps for godt 1.000 år siden.

Analyser af boreprøver fra hullet og fra lagene under en nærliggende lagune viser, at forholdet mellem grundstofferne aluminium og titanium ændrede sig ganske voldsomt i det 9. og 10. århundrede, som netop var den periode, da mayakulturen i et vist omfang kollapsede.

Store mængder titanium er tegn på tilsvarende store regnmængder. Men i lag fra omkring år 700 og ca. 200 år frem er titaniumkoncentrationen lav i forhold til aluminium, hvilket indikerer tørkelignende tilstande.

Tørketeorien er ikke helt ny. I 2012 viste lignende analyser, bl.a. fra en drypstenshule, at mangel på nedbør formentlig var en afgørende faktor i mayakulturens delvise sammenbrud. Men de nye undersøgelser giver yderligere støtte til en teori, der kan medvirke til at opklare det, der er blevet kaldt for en af de største gåder i arkæologien.

Komplet isoleret fra tilsvarende store kulturer i bl.a. Sydeuropa og Mellemøsten udviklede de mellemamerikanske mayaer i tiden efter Kristi fødsel intensive landbrugssamfund med store byer, templer, skrivekunst, kalendere, højt udviklet matematik og en nærmest avanceret astronomisk videnskab. F.eks. var de gamle mayaer i vidt omfang i stand til præcist at forudsige solformørkelser selv helt op til vore dage.

Nogle af deres byer, herunder Caracol i det nuværende Belize og Tikal i det nuværende Guatemala, rummede efter alt at dømme hver især omkring 100.000 indbyggere i deres storhedstid for 1.300-1.400 år siden.

Men i løbet af det 8. og 9. århundrede begyndte mange af disse komplekse bysamfund at forfalde. Man holdt op med at opføre nye bygninger og templer, herunder monumentale pyramider, hvorefter adskillige af disse stolte og gamle kraftcentre ganske enkelt blev forladt.

Økologisk undergang

For Jesper Nielsen, der er lektor og ekspert i indianske sprog og kulturer ved Københavns Universitet, er en lang tørkeperiode kun én blandt flere mere eller mindre ukendte faktorer, der gav mayaerne og deres kultur et voldsomt tilbageslag.

»Der er stadig en masse ubesvarede spørgsmål. Tørke har formentlig været en ekstern faktor i den såkaldte kollaps. Men samtidig var mayaernes samfund allerede befolket til deres maksimum. Markerne var udpinte, det økologiske system kunne ikke bære flere mennesker, krige og konflikter opstod,« siger han.

Samtidig understreger han, at byerne ikke blev forladt fra den ene dag til den anden, men over adskillige generationer. Endvidere genbosatte de flygtende eller fordrevne mayaer sig i vidt omfang på vestsiden af Yucatan-halvøen, der i forvejen er berygtet for sit meget tørre klima. Hvilket må anses for et paradoks, hvis man mener, at det udelukkende var tørke, som fik mayaerne til at flygte.

De amerikanske forskere bag det nye forskningsresultat mener imidlertid, at tørke var den udslagsgivende faktor.

»Når man har strenge tørkeperioder, begynder man at få hungersnød og oprør,« siger André Droxler, geolog på Rice University i Houston, til videnskabssitet Livescience.

Arkæologiske undersøgelser har vist, at mayaerne især blev succesrige som følge af deres ekstremt intensive landbrug. De byggede kanaler og diger til kunstvanding, anlagde marker i terrasser, drænede sumpe, brugte menneskelig afføring som kunstgødning, opbyggede vandreservoirer og lignende.

Men det effektive landbrug kan også have medført økologisk kollaps. Den oprindelige jungle forsvandt, biodiversiteten dykkede, jorden blev udpint.

Så måske ville mayaerne uanset tørken have været nødt til at søge nye græsgange alligevel.

Men deres kultur forsvandt aldrig helt.

»Mayaerne lever i allerhøjeste grad i dag,« siger Jesper Nielsen og henviser til de 27-28 forskellige mayasprog, der stadig er udbredt blandt millioner af mennesker i især det sydlige Mexico og Guatemala.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.