Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bjørne i vinterhi kan redde hjertesyge mennesker

Skandinavisk forskningsprojekt følger en gruppe brune bjørne, der i perioder har en ekstremt lav hjerterytme og blodgennemstrømning. Hvis man kan efterligne det på mennesker, vil det kunne forebygge blodpropper og hjertesvigt, forudser dansk hjertelæge.

En hjertelæge og forsker på Amager og Hvidovre Hospital er med i et forskningsprojekt med brune bjørne, hvor forskerne vil bruge viden om bjørnens vinterhi og fysiologi til at forebygge hjertesvigt og blodpropper hos mennesker. Peter Godsk Jørgensen, hjertelæge, er ved at scanne en bedøvet bjørn
En hjertelæge og forsker på Amager og Hvidovre Hospital er med i et forskningsprojekt med brune bjørne, hvor forskerne vil bruge viden om bjørnens vinterhi og fysiologi til at forebygge hjertesvigt og blodpropper hos mennesker. Peter Godsk Jørgensen, hjertelæge, er ved at scanne en bedøvet bjørn

Normalt vil man ikke synes, at det skulle kunne være godt for ens sundhed at have en ordentlig bjørn på.

Men faktisk er der noget ved brune bjørnes fysiologi, der er så specielt og efterstræbelsesværdigt, at det måske på et tidspunkt kan være med til at beskytte mennesker mod alvorlig hjertesygdom.

For hvordan kan en bjørn sove seks måneder om året uden at spise og drikke – og have en puls på blot 10-20 hjerteslag pr. minut uden at få liggesår eller blodpropper? Og kan man overføre nogle af de egenskaber til mennesker i f.eks. kritiske situationer, hvor deres liv er truet?

Dét er nogle af de spørgsmål, som forskere i Norden sætter fokus på i det unikke ”skandinaviske bjørneprojekt”, som har eksisteret siden 1984 med blandet andet det formål at skaffe sig viden om bjørnens fysiologi, der kan bruges til at forebygge en række sygdomme som diabetes, liggesår og hjertesygdomme.

Blandt forskerne er den danske hjertelæge på medicinsk afdeling på Glostup Hospital under Amager-Hvidovre Hospital Peter Godsk Jørgensen. Om kort tid drager han på ny mod de svenske skove for at lave målinger på udvalgte bjørne og undersøge deres hjertefunktion, som er meget bemærkelsesværdig.

”Vi målte på en bjørn, der havde en pause i hjerterytmen på 19 sekunder, altså en puls der er så lav, at et menneske ville besvime af det. Det passer til bjørnenes stofskifte om vinteren, og hvis man kunne efterligne bjørnenes lave stofskifte, ville man måske kunne hjælpe mennesker med akut hjertesvigt,” siger han.

Ved akut hjertesvigt kan hjertet således ikke pumpe nok blod rundt i kroppen, og der er stor risiko for at dø. Så hvis man kan tvinge kroppen til at acceptere denne lave blodtilførsel i nogle dage, kan man måske komme over den kritiske fase, forklarer hjertelægen.

Forskerholdet følger en bestemt gruppe bjørne, der har fået sendere indopereret, så man kan finde dem både om sommeren og om vinteren, når de er i hi. Herefter bedøves de, så man bl.a. kan undersøge deres hjertefunktion med ultralyd, som Peter Godsk Jørgensen står for.

Det har således vist sig, at bjørne om vinteren har en så ekstremt lav blodstrømningshastighed, at blodet faktisk samler sig i klumper.

Det ser man også fra tid til anden hos mennesker med hjertesygdom, hvor det er en forløber for en blodprop. Men sådan er det ikke hos bjørnene.

”Det skyldes, at blodet ikke størkner så let om vinteren, når bjørnen sover. Hvis vi kan overføre denne egenskab til mennesker, kan vi formentlig forebygge blodpropper hos udvalgte højrisikopatienter eller hos folk, der flyver i lang tid ad gangen”, siger Peter Godsk Jørgensen.

Forskerne mangler endnu at finde den afgørende faktor, f.eks. et hormon, som vil kunne gøre det muligt at lave koblingen til mennesker. Men det kommer, er man overbeviste om, og forskning i dyrs fysiologi har tidligere banet vej for medicin til mennesker.

Peter Godsk Jørgensen peger f.eks. på, at en meget anvendt blodtrykssænkende medicin oprindeligt er udviklet af slangegift, og at de første blodfortyndende præparater er udviklet er spyt fra igler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.