Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bjergbestigere stjæler iltflasker på Mount Everest: »Det er blevet et alvorligt problem«

Flere ekspeditioner rapporterer om, at de iltflasker, der skal hjælpe dem det sidste stykke mod toppen af verdens højeste bjerg, bliver stjålet. På bjerget, hvor mindst 292 mennesker har mistet livet, er det en livsfarlig situation.

Der er myldretid på Mount Everest. Flere og flere skal afprøve sig selv på det legendariske bjerg. 300 har allerede besteget bjerget i denne sæson, mens yderligere 100 venter i basecamp på, at vejret bliver godt nok til, at de kan fortsætte mod tinden. Men den store trængsel af mere eller mindre trænede klatrere har ført til livstruende tyveri nær toppen. Mens danske Rasmus Kragh forleden måtte opgive sit forsøg på at bestige Mount Everest alene og uden kunstig ilt fra den mindre befærdede nordlige side, er flasker med ilt afgørende for de fleste andre bestigere. Men nu rapporterer flere ekspeditioner om, at de iltflasker, de placerer højt oppe på bjerget, og som skal hjælpe dem det sidste stykke op eller ned, bliver stjålet.

»Det er blevet et alvorligt problem,« fortæller sherpaen Nima Tenji til BBC.

»Det er livstruende. Især når de har opbrugt den ilt, de havde med sig og ikke har nået toppen endnu, eller når de regner med at kunne bruge ilten på vej ned.«

Klatrere bruger i gennemsnit syv flasker, der har ilt til mindst fem timer, og for de fleste er ilten fuldstændig afgørende. Det er evnen til at rationere ilten, der er afgørende for overlevelse. I onsdags fortalte Lene Gammelgaard, der nåede toppen af Mount Everest på den tragiske dag i 1996, hvor alt gik galt, og otte mennesker mistede livet, at hun stadig 21 år senere bebrejder sig selv, at hun gav en næsten fuld iltflaske til en af sine holdkammerater, der havde ødslet med sin ilt.

»Det var for dumt,« sagde hun.

De begivenheder på bjerget, som Lene Gammelgaard var en del af, blev filmatiseret for et par år siden, og traileren giver et lille indblik, i hvad der kan ske på bjerget.

Bjergbestigere klatrer op og ned mellem de forskellige lejre for at akklimatisere sig. Samtidig placerer de lagerbeholdninger af ilt, så de er klar til topdagen, som det hedder, når de går mod toppen.

Forleden skrev ekspeditionsleder Tim Mosedale om et tyveri på Facebook.

»Syv flasker mere mangler fra vores lager. Denne gang er det fra South Col (lejr 4, den sidste lejr før Everest, i 7.000 meters højde). Heldigvis havde Pemba energi til at tjekke vores lager på vej ned fra toppen. Men er det der, når vi kommer om et par dage, eller vil der mangle flere flasker? Det sætter bjergbestigeres liv på spil,« skrev han ifølge BBC.

Det officielle dødstal på Mount Everest er 292 personer. De seneste fire døde i sidste weekend. Derudover er der blevet rapporteret om yderligere fire dødsfald forleden, men det er ikke bekræftet.

Det er uklart, hvem der stjæler flaskerne, men der er et stort marked for iltflasker i basecamp inden opstigningen, ligesom flere utrænede klatrere kan lade sig friste af den ekstra ilt. Den nepalesiske regering er klar over problemet, og har forsøgt at ændre reglerne, så hver klatrer, skal klatre med en sherpa, men hidtil er problemet ikke blevet prioriteret højt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.