Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bistandsklientens søn bliver ikke bankdirektør med et lavt karakterkrav

Gymnasiet kan næppe rette på, at folkeskolen har fejlet med at bryde den sociale arv. Halvdelen af børn af ufaglærte forældre opfylder ikke regeringens karakterkrav. Et overraskende højt tal, der viser, at den sociale elevator i Danmark er ude af drift.

Gymnasiet kan næppe rette på, at folkeskolen har fejlet med at bryde den sociale arv. Halvdelen af børn af ufaglærte forældre opfylder ikke regeringens karakterkrav. Et overraskende højt tal, der viser, at den sociale elevator i Danmark er ude af drift. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016)
Gymnasiet kan næppe rette på, at folkeskolen har fejlet med at bryde den sociale arv. Halvdelen af børn af ufaglærte forældre opfylder ikke regeringens karakterkrav. Et overraskende højt tal, der viser, at den sociale elevator i Danmark er ude af drift. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016)

Den ene dag er det et svigt over for de indvandrerbørn og unge fra socialt belastede hjem, som med regeringens karakterkrav ikke vil få adgang til gymnasiet.

Den næste dag er det at gøre dem en bjørnetjeneste at lade dem slippe ind, fordi halvdelen af dem, der har under 4 i dansk og matematik, falder fra.

Det flyver gennem luften med tal, analyser og undersøgelser af, hvad der bliver konsekvensen af adgangskravene i den kommende gymnasiereform. Men skærer man ind til benet, så handler debatten om, at vi i Danmark i almindelighed og i folkeskolen i særdeleshed er ualmindeligt dårlige til bryde den negative sociale arv.

Knap 14 år efter, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved Folketingets åbning i 2002 sagde, at »det er afgørende for et samfund, at mennesker ikke bliver låst fast i bestemte sociale mønstre,« er det stadig det, der sker.

Og selv om han i samme tale sagde, at vi skal udvikle et samfund, hvor det er muligt at bevæge sig fra bistandsklient til bankdirektør, er det stadig langt det mest sandsynlige, at bistandsklientens søn eller datter bliver bistandsklient og bankdirektørens bliver, ja bankdirektør.

Hvis nogen troede, at den danske folkeskole fungerer som den store smeltedigel, hvor alle kommer ind i 0. klasse med forskellige forudsætninger og ud igen i den anden enden med lige muligheder uafhængig af social baggrund, så er det en vildfarelse.

Danmark er sammenlignet med andre lande ret dårlig til at bryde den negative sociale arv. Børn af ufaglærte forældre har en markant ringere chance for at få en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse end børn af forældre med den videregående uddannelse.

Spørgsmålet er, om gymnasiet overhovedet kan stille noget op med det. Den undersøgelse, som de fleste forskere henviser til, er fra OECD og halvandet år gammel.

Den viser, at Danmark er på en 16. plads ud af 23 lande, når det gælder evnen til at bryde den negative sociale arv. Det er kun 36 procent, der får en uddannelse, som er højere end deres forældres, mens det i Finland eksempelvis er 56 procent.

En helt ny undersøgelse fra Den Sociale Kapitalfond bekræfter billedet. Hvis regeringen kommer igennem med sit adgangskrav om mindst 4 i dansk og matematik for at komme i gymnasiet, så vil halvdelen af børn fra ufaglærte hjem ikke kunne komme i gymnasiet, viser den.

For børn af forældre, hvor den ene har en videregående uddannelse, er det kun 10 procent, som ikke vil kunne opfylde kravene til gymnasiet. Altså en voldsom forskel.

I stedet for at sikre en større social mobilitet så hælder den danske folkeskole så at sige cement ned over den eksisterende sociale struktur i hvert fald set i forhold til lande, som Danmark normalt sammenligner sig med.

Læg dertil, at den danske velfærdsmodel bygger på uddannelse. Uden en uddannelse er risikoen for at havne på overførselsindkomst gennem længere tid betragtelig.

Og det er i virkeligheden kernen i diskussionen om karakterkravet.

Når Radikale, Socialdemokraterne og venstrefløjen ønsker et karakterkrav, som er lavere, er det i et forsøg på at fortsætte de bestræbelser på at bryde den negative sociale arv, som er slået fejl i folkeskolen eller tidligere. Karakterkravet er beskyldt for at være »socialt skævt« og at skade integrationen.

Men skal man bryde den negative sociale arv og sørge for at flere fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det ikke i gymnasiet, der skal sættes ind. Men langt tidligere. Og jo tidligere des bedre. Det er forskerne enige om.

Som forsker i Rockwool Fonden Rasmus Landersø skrev i Berlingskes Politiko i lørdags, så er det et faktum, at børn med en bestemt social baggrund ikke kan komme i gymnasiet med et karakterkrav på fire snarere et symptom.

»Frøet plantes langt tidligere, og problemet løses mest effektivt langt tidligere. Forskellene opstår tidligt i barndommen - inden skolestart - og fastholdes i skolealderen.  Det ændrer en karaktergrænse ikke på.«

Med andre ord, hvis det er et politisk ønske, at flere børn fra hjem af forældre uden uddannelse eller socialt belastede hjem skal i gymnasiet og have en videregående uddannelse, og flere bistandsklienters børn skal blive bankdirektører, så er det for sent at sætte ind i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser.

Hver anden elev med karakterer på mindre end 4 i dansk og matematik falder fra, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.