Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Biskop: Ud med slatne og klæbrige oblater, ind med friskbagt brød

Biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falsters Stift opfordrer præsterne til at servere friskbagt brød og vin med alkohol til nadver. Smagen er vigtig, mener han.

Oblaterne er klæbrige og kedelige. De hænger fast i ganen og efterlader alt andet end en højtidelig oplevelse.

Så mange gange har biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falsters Stift været skuffet over de hvide, tynde oblater, kirkegængere får serveret til nadveren, at han opfordrer præsterne i sit stift til at bruge friskbagt brød i stedet for.

»Jeg har længe anbefalet at bruge brød – og når jeg særligt har gjort det som biskop, er det, fordi jeg selv har haft dårlige erfaringer med nogle bløde, næsten slatne oblater, som smager meget dårligt,« siger han.

Steen Skovsgaard har selv været sognepræst i Gellerup Sogn, og der bagte han selv brødet til nadveren. I dag er hans indtryk, at præster rundt om i landet følger samme friskbagte vej. Biskoppen afviser blankt, at der er tale om en modernisering af nadvermåltidet. Der er snarere tale om en tilbagevenden til det oprindelige.

»Det er jo ikke på den måde en fornyelse af nadvermåltidet at bruge rigtigt brød. Jesus brugte ikke oblater. Han brugte brødet. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal bruge noget, der ikke engang ligner brød. Nadvermåltidet er vigtigt, og det skal være en god oplevelse med duft og smag,« lyder det.

Biskoppen konstaterer med et grin, at præsterne i hans stift ikke nødvendigvis retter sig efter, hvad han siger. Men han har alligevel lavet et hæfte til dem, hvori han opfordrer til, at de reflekterer over, hvad de egentlig serverer for deres menighed og drøfter det internt i menighedsrådet.

Det er ikke kun brødet, der skal være brød. Vinen skal også være af gærede druer med alkohol i – og ikke saftevand eller alkoholfri vin, som man benytter sig af i forskellige kirker.

»Jeg ser det sådan, at Jesus har brugt vinen med en dybere betydning, end vi sådan lige går rundt og tænker over. Druerne bliver knust for at blive til vin. Han bliver knust for at blive levende igen. Igennem døden bliver der alligevel liv. Vinen er også levende på en måde, så den kan holde sig. På grund af alkoholen rådner den ikke. Man hverken lever eller dør uden grund,« siger Steen Skovsgaard.

Oblaten repræsenterer en vigtig mystik

I onsdagens udgave af Kristeligt Dagblad udtaler teolog og konsulent i Folkekirkens Skoletjeneste Birgitte Krogh, at hun helst ser den traditionelle oblat ved nadveren. Den repræsenterer ifølge hende en mystik, der er vigtig at holde fast i. Det brød, vi får serveret i kirken, skal netop være et andet brød, end det kirkegængerne har spist til morgenmad.

»Nadverens symbolik bliver større, synes jeg, når vi forstår, at det ikke er et almindeligt måltid,« siger hun til Kristeligt Dagblad.

Det argument preller af på Steen Skovs­gaard.

»Oblaten er fabrikeret og derefter kunstfærdigt udsmykket med kristne motiver. Der er ikke nogen grund til nærmest at helliggøre oblaten. Det var jo bare helt almindeligt brød, Jesus spiste. Jeg synes, at man udvander et vigtigt budskab ved at bruge eksempelvis rødt saftevand. Det er ikke lige så godt som de oprindelige symboler. De er ikke uden betydning. Derfor er smagen også vigtig.«

Præst Poul Joachim Stender fra Kirke Saaby-Kisserup har i de seneste 20 år serveret friskbagt brød til nadveren. Han får med egne ord leveret »store, runde, lækre speltfarvede brød med et kors påtrykt hver søndag morgen«.

»Jeg følger den tradition, man har blandt ortodokse kristne i Jerusalem og Grækenland, hvor man bruger brødet. Jeg gør det, fordi der er en meget stærk symbolik i at tage det runde brød og brække stykker af. Det er Jesus, der bliver brudt i stykker under korsfæstelsen, og det er forhænget i templet, der flænges,« siger han.

Brødet skaber også et stærkere bånd til menighedens yngste medlemmer, er Poul Joachim Stenders oplevelse.

»Det er meget nemmere at få børnene til alters. De kan bedre forstå brødet end den mærkelige, lille oblat. Brødet er et stykke hverdag. Det bliver en visuel gengivelse af Bibelens ord.«

Vinen må gerne være af en vis kvalitet

Når præsten tager ud til de ældre på plejehjemmene, tager han oblater med. De er lettere at synke, men kvaliteten er essentiel.

»Oblaterne skal behandles rigtigt. De skal være sprøde, de skal knække i munden og ikke bare ligge og blive slatne. Det skal ikke være ubehageligt. Vi gør så meget for, at kirken rent visuelt skal være smuk. Vi satser på kvalitet, når det gælder kirkens musik. Hvorfor skal vi så ikke give kvalitet, når det er smagssansen? I den katolske kirke er der direktiver for kvaliteten af altervin, mens man herhjemme totalt overser, at vinen gerne må være af en vis kvalitet.«

Poul Joachim Stender bruger også brød efter nadveren. Resterne bliver båret ud i våbenhuset, hvor kirkegængerne efter gudstjenesten kan samles og spise dem, ligesom han til dåb forærer forældrene et stort, rundt brød. Så husker de måske nadveren bedre, er hans pædagogiske bagtanke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.