Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Billernes konge klækker i Danmark for første gang i årtier

I Dyrehaven nord for København er Europas største bille, eghjorten, udklækket. Det er første gang i 50 år.

Der er udklækket mindst fire eghjorte i Dyrehaven nord for København. Dyrene forsvandt fra dansk natur for årtier siden, men blev for fire år siden forsøgt genudsat. Det ser nu ud til at være lykkedes. Scanpix/Steffen Ortmann/arkiv
Der er udklækket mindst fire eghjorte i Dyrehaven nord for København. Dyrene forsvandt fra dansk natur for årtier siden, men blev for fire år siden forsøgt genudsat. Det ser nu ud til at være lykkedes. Scanpix/Steffen Ortmann/arkiv

Europas største bille er igen indbygger i den danske natur.

I alt fire eghjorte, som billen hedder, er blevet udklækket i Dyrehaven nord for København. Her satte man for fire år siden larver ud, og de er nu dukket op af jorden.

Der er tale om to hunner og to hanner, oplyser Naturstyrelsen.

»Eghjorten er en fantastisk bille, der næsten kan blive ti centimeter lang og larme som en plæneklipper,« siger skovrider i Dyrehaven Hans Henrik Christensen.

»Den har en livscyklus, hvor den lever fem år som larve i jorden, inden den forvandles til en voksen bille. Det er fire år siden, vi udsatte larver flere forskellige steder i Jægersborg Dyrehave, og det er disse larver, vi nu ser dukke op som voksne biller et år før forventet.«

Bortset fra et sensationelt fund i 2008 er der ikke observeret en eneste eghjort i dansk natur siden omkring 1970.

Men den fredede og lange bille med de karakteristiske store, kraftige kindbakker, der kan minde om et hjortegevir, fik endnu en chance.

Kæmpebillen kræver både masser af dødt træ og sollys for at trives.

For at give den en hjælpende hånd blev eghjorte derfor sat ud tre steder i Dyrehaven, hvor der er særligt mange store, gamle egetræer og døde stammer.

Eghjorten blev op gennem det 20. århundrede drevet ud af Danmark på grund af intensiv skovdrift.

Selv om billen er indehaver af titlen som Europas største, er der et godt stykke op til andre biller.

Titan-billen, der regnes for at være verdens største, lever i den sydamerikanske Amazonas-regnskov og bliver omkring 16 centimeter lang.

Der er indtil nu udsat i alt 275 eghjorte i Dyrehaven.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.