Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bilisterne kører rekordmange kilometer

Trafikken på vejene stiger, viser nye tal fra Vejdirektoratet. Der er vækst i samfundet, flere kommer i arbejde, og flere får bil nummer to.

Vi kører flere kilometer på især motorvejene. Scanpix/Nils Meilvang
Vi kører flere kilometer på især motorvejene. Scanpix/Nils Meilvang

København. Flere biler suser afsted på de statslige veje. Især på motorvejene.

Nye tal fra Vejdirektoratet viser, at de seneste års udvikling med mere trafik på vejene fortsætter i 2016.

Kasper Rosenstand, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet, forklarer hvorfor:

- Motorvejene er med til at binde de større byer, landsdele og erhvervsområder sammen. Når det går bedre for dansk økonomi, flere kommer i beskæftigelse og handlen med udlandet vokser, så giver det mere trafik på motorvejsnettet.

I første kvartal i år er den samlede trafik på vejene steget med 2,1 procent. På motorvejene er trafikken steget med 3,4 procent i forhold til samme periode sidste år.

- I takt med at vi oplever vækst, kommer flere i arbejde. Det er med til at skabe flere pendlerture, og nogle rejser længere efter jobbet. Og så er der også nogle, der får bil nummer to, siger Kasper Rosenstand.

De senere år har danskerne købt rekordmange nye personbiler, og i maj blev det næststørste salg på en måned nogensinde registret.

Vejdirektoratet vurderer, at trafikken på motorvejene kommer til at ligge to til seks procent højere i 2016 end i 2015.

- Det er en udvikling, der har været i gang i en årrække, og den fortsætter, siger Kasper Rosenstand.

Flere steder i landet er større anlægsprojekter i fuld gang.

- Allerede i dag er vi i gang med at udbygge motorvejen nogle af de steder, hvor der er nedsat fremkommelighed, siger han.

Køge Bugt Motorvejen, der med flere end 100.000 trafikanter i døgnet er en af Danmarks mest trafikerede motorveje, er eksempelvis ved at blive udbygget.

- Udbygningen skal være med til at få trafikken til at glide lettere trods den stigende transportefterspørgsel, som vi forventer i kølvandet på den spirende vækst i hovedstadsområdet, siger han.

I Jylland forventes den nye Holstebro-motorvej at gøre rejsetiden mellem Herning og Holstebro kortere, ligesom sidste strækning af Silkeborg-motorvejen burde aflaste flere veje i Silkeborg-området, når den bliver taget i brug til efteråret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.